122 kvinder har nu fået godtgørelse.
En sag, som har berørt tusindvis af grønlandske kvinder, har de seneste år fyldt meget i den offentlige debat.
Den handler om en mørk periode i historien, hvor mange kvinder fik opsat spiral uden deres viden eller samtykke.
Nu er der dog godt nyt for en del af de kvinder, som blev udsat for denne praksis.
De har nemlig modtaget en økonomisk godtgørelse, som skal anerkende den uret, de har lidt.
Det er Patienterstatningen, som står for udbetalingerne, og de har netop offentliggjort de seneste tal, som viser, hvor mange der indtil videre har fået en kompensation.
Godtgørelse udbetalt
Indtil nu har 122 grønlandske kvinder hver modtaget 300.000 kroner i godtgørelse.
Det er Patienterstatningen, der administrerer ordningen, og de har ifølge Ritzau oplyst de foreløbige tal til det grønlandske medie KNR.
Det skriver Berlingske.
Trine Berner Madsen, som leder Patienterstatningens arbejde med godtgørelserne, udtrykker stor tilfredshed med, at over 100 kvinder allerede har fået deres penge.
Dette markerer et vigtigt skridt i en sag, som har fået massiv omtale de seneste år.
Sagen drejer sig om grønlandske piger og kvinder, der fik opsat spiral af den danske stat uden at vide det og uden at give samtykke.
Denne praksis fandt sted over en periode på mere end 30 år, fra 1960 til 1991.
Den fortsatte endda et stykke tid, efter at Grønland i 1992 selv overtog sundhedsområdet.
En udredning fra 2025 dokumenterede, at mindst 4070 grønlandske kvinder havde fået opsat spiral ved udgangen af 1970.
Kvinderne blev desuden mod deres vilje behandlet med præventionsmidlet Depo-Provera.
Ansøgninger strømmer ind
Folketinget besluttede i august, at de berørte kvinder skal tildeles 300.000 kroner hver.
Ordningen trådte i kraft den 1. september, men det har været muligt at indsende ansøgninger siden den 1. juli i år.
Ifølge Patienterstatningen tager det omkring tre måneder at behandle en sag.
Indtil videre har 572 kvinder søgt, skriver KNR.
Ansøgningsfristen udløber den 1. september 2028, og Trine Berner Madsen forventer, at der vil komme flere ansøgninger.
Statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, gav i 2025 en undskyldning på vegne af de to lande.
Tidligere regeringschef Múte B. Egede var i 2024 meget vokal om sagen, som han beskrev som folkedrab.