Forside Indland Trick-dans kostede ung mand i Aarhus flere tusinde kroner

Trick-dans kostede ung mand i Aarhus flere tusinde kroner

Trick-dans kostede ung mand i Aarhus flere tusinde kroner
Foto: Shutterstock

Et meget bizart tricktyveri fandt natten til onsdag sted i Aarhus.

Lige nu læser andre

Det er ikke usædvanligt, at tyve narrer ofte ældre mennesker til at udlevere penge, dankort eller bankoplysninger ved for eksempel at udgive sig for at være fra banken eller politiet. 

Disse tyve kaldes tricktyve, og de kan også finde på at arbejde i par og møde folk på gaden, hvor den ene distraherer offeret, mens den anden stjæler fra vedkommende.

Ofte fungerer distraktionen ved at den ene af tricktyvene for eksempel spørger om vej, men natten til onsdag tog to mænd helt andre metoder i brug. 

Det kan man læse i Østjyllands Politis døgnrapport

Her kan man læse, at tricktyveriet startede nogenlunde normalt ved, at to ukendte, udenlandske mænd henvendte sig til en 21-årig mand ved et busstoppested på Klostertorvet i Aarhus og spurgte, om han kunne hjælpe dem med at købe en busbillet. 

Herefter tog tyveriet dog en bizar drejning.

“Da den 21-årige indvilligede i at hjælpe, blev den ene mand så glad, at han insisterede på at vie ham en særlig dans. Manden dansede nu lidt tid rundt om den 21-årige, inden de gik hver for sig,” står der således i døgnrapporten, som afslører, at dansen altså blot var en afledningsmanøvre. 

Senere på aftenen opdagede den 21-årige nemlig, at hans kreditkort var blevet stjålet, og at der var hævet flere tusinde kroner på det. 

Manden har beskrevet den dansende mand som, A: Mellemøstlig af udseende, ca. 25-30 år, ca. 170-172 cm, talte dansk og bar kasket. 

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114. 

Politiet advarer desuden andre om at være opmærksomme på lignende tricktyverier, da det ikke er første gang, at det er sket. 

“Østjyllands Politi har set flere eksempler på lignende fremgangsmåde, hvor man bliver afledt, fx med en dans, hvorefter man bliver bestjålet. Vær derfor opmærksom hvis du bliver kontaktet af fremmede på gaden, der på den ene eller anden måde forsøger at aflede dig,” står der således i døgnrapporten.

 

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK