Forside Indland Advarer om syreudslip: Bliv inde døre

Advarer om syreudslip: Bliv inde døre

Advarer om syreudslip: Bliv inde døre
Foto: Shutterstock

Et udslip af eddikesyre får politiet til at advare de lokale borgere om at blive inde døre.

Lige nu læser andre

Et udslip af eddikesyre fra flere tanke på Elsøevej i Frøslev på Mors betyder, at alle borgere i byen skal gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationsanlæg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter fredag morgen kort efter klokken 08.45.

Cirka en halv time senere fortæller vagtchef Ole Vanghøj, at politiet er rykket stort ud til stedet med eddieketankene.

»Det er en lastbil med tre palletanke, hvor der er gået hul på to af dem. I hver af tankene er der 1000 liter,« siger han til Ritzau.

Udslippet er sket lige uden for en industribygning – altså ude på selve vejen.

»Det løber ud og ned i kloakken. Det er også derfor, at vi rykker talstærkt ud til stedet,« siger Ole Vanghøj.

Også redningsfolk er blevet kaldt ud til stedet i forbindelse med hændelsen. Det er uvist, om de har tilset nogen personer, som skulle være kommet i kontakt med den lækket syre.

Udslippet er sket på adressen Elsøevej 219. Tæt herpå ligger en børnehave.

Det er endnu ikke klarlagt, hvor høj en procentkoncentration eddikesyren har.

 

Læs også

Ads by MGDK