Forside Indland Sundhedsministeren er bekymret over ulovlige e-cigaretter: “Vi bliver overhalet”

Sundhedsministeren er bekymret over ulovlige e-cigaretter: “Vi bliver overhalet”

Sundhedsministeren er bekymret over ulovlige e-cigaretter: “Vi bliver overhalet”
Foto: Shutterstock.com

Magnus Heunicke er meget bekymret over den tendens, der lige nu spreder sig i stor stil blandt unge under 18 år.

Lige nu læser andre

E-cigaretter er i de seneste år blevet mere populære blandt danskerne, herunder især blandt unge mennesker. Men med tiden er der kommet flere ulovlige væsker i omløb, som kan være rigtig farlige at “dampe på”.

De såkaldte puff-bars spreder sig blandt unge helt ned til 12-års alderen. Af samme årsag vil politikerne og SSP nu se på, hvilke tiltag der skal til for at stække de unges forbrug af smagfulde nikotinprodukter.

Tilbage i april måned blev slik- og frugtsmage gjort ulovlige med henblik på at forhindre udbredelsen blandt unge mennesker.

Alligevel ryger – eller damper – flere og flere unge under 18 lige nu på såkaldte “puff-bars”, engangs-e-cigaretter med smage som for eksempel “blueberry sour raspberry” og “Kiwi guawa passion fruit”.

– Det er dybt alvorligt. Det er en udvikling, som går uhyggeligt stærkt, fortæller Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Radio4 ifølge Avisen Danmark.

Populariteten af de farverige e-cigaretter har spredt sig som en steppebrand over ganske kort tid. Ifølge eksperter bærer især sociale medier en del af skylden for den store popularitet, som er stigende.

– Sociale medier har en meget stor del af forklaringen. Så kan de unge for eksempel se en berømt eller populær person ryge på sociale medier, og så får de også lyst til at prøve dem, fortæller Charlotta Pisinger, klinisk professor ved København Universitets afdeling for Social Medicin.

Også Sundhedsministeren har bemærket, at sociale medier er en stor del af problemet.

Derfor er han også klar til at se på, om man på en eller anden måde kan gøre noget ved de “reklamelignende ting”, som man for eksempel kan se på TikTok.

– Vi har stærk lovgivning, som vi også tidligere har skærpet. Men på TikTok og andre steder ser man de her fuldstændig grove reklamelignende ting fra de her produkter. Lige i øjeblikket bliver vi overhalet, og det betyder, at vi skal opruste alt det, vi kan, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Læs også

Ads by MGDK