Forside Viralt 19-årig spiste rester af kinesisk takeaway: Nu har han mistet...

19-årig spiste rester af kinesisk takeaway: Nu har han mistet sine ben og fingre

19-årig spiste rester af kinesisk takeaway: Nu har han mistet sine ben og fingre
Foto: Youtube

En 19-årig studerende har fået amputeret sine ben og fingre, efter at have spist rester af kinesisk takeaway.

Lige nu læser andre

Dr. Bernard Hsu, der er autoriseret toksikolog, fortæller, at den unge mand blev alvorligt syg efter at have spist rester af kinesisk takeaway, herunder lo mein, kylling og ris. Det skriver New York Post.

“Dette var en vanvittig ulykke, der der skete i en perfekt storm af begivenheder,” siger Bernard Hsu, der ikke behandlede manden, i en YouTube-video.

Sagen om den 19-årige mand blev først rapporteret i marts 2020 i New England Journal of Medicine, hvor det fremgår, at han blev indlagt på Massachusetts General Hospital, da han led af ‘chok, multipel organsvigt, hudpletter og et hurtigt fremadskridende retikulært udslæt’.

“Patienten havde haft det godt, indtil 20 timer før denne indlæggelse, da diffuse mavesmerter og kvalme udviklede sig, efter han spiste rester af ris, kylling og lo mein fra en restaurant,” fremgår det.

Foto: The New England Journal of Medic

“Flere episoder af opkastning opstod, med opkast, der var enten galde eller rødbrun. Mavesmerterne og opkastningen blev efterfulgt af udviklingen af ​​kulderystelser, generel svaghed, gradvist forværrede muskelsmerter, brystsmerter, åndenød, hovedpine, nakkestivhed og sløret syn,” lyder det.

Den unge mand blev målt til at have 40,5 grader, mens hans hjertefrekvens lød på 166 slag i minuttet, og hans åndedrætsfrekvens var 28 vejrtrækninger i minuttet.

“Et diffust retikulært purpurisk udslæt var til stede på ansigt, bryst, mave, ryg, arme og ben, hvilket skånede håndflader og såler,” tilføjes der.

Han fik taget både blod- og urinprøver, hvilket førte til, at han blev diagnosticeret med infektion af Neisseria meningitidis, som fik hans blod til at størkne og hans lever til at svigte.

Hans hudnekrose siges at være forårsaget af ‘purpura fulminans’, der er en ‘alvorlig komplikation af meningokok septikæmi’.