Forside Udland 17-årig dreng forsøgte at stjæle for 125.000 kroner: Det endte...

17-årig dreng forsøgte at stjæle for 125.000 kroner: Det endte helt galt

17-årig dreng forsøgte at stjæle for 125.000 kroner: Det endte helt galt
Foto: Bellevue Politi

En 17-årig dreng forsøgte at stjæle tasker til en værdi af 125.000 kroner, men endte med selv at forpurre sit forsøg på tyveri.

Lige nu læser andre

En 17-årig dreng formåede at slå sig selv bevidstløs, da han forsøgte at løbe ud af en Louis Vuitton-forretning med tasker til en værdi af omtrent 125.000 kroner.

Den bizarre episode blev fanget af overvågningskameraet inde i Louis Vuitton-forretningen i Bellevue i Washington, USA. Her ser man, at en gruppe maskerede mænd pludselig løber ind i butikken.

Læs også

Optagelserne viser også, at den unge mand river en masse tasker ned fra hylderne, hvorefter han løber mod udgangen. Det skriver Daily Star.

De øvrige tilstedeværende i butikken fik naturligvis et chok, da flere maskerede mænd løb forbi sikkerhedsvagterne, for herefter at stjæle tasker i massevis.

Foto: Bellevue Politi

Ved døren ser man, at der står en sikkerhedsvagt, som lader de maskerede mænd forlade butikken med stjålne tasker i stort omfang.

På et tidspunkt forsøger den 17-årige tyv også at forlade butikken. Han formår dog ikke at se, at han har kurs mod et vindue, der strækker sig fra gulv til loft.

I et forsøg på at løbe ud af butikken, ender han med at løbe direkte ind i det store vindue, hvilket slår ham bevidstløs. To af hans venner forsøger at trække ham ud af butikken, men det lykkes ikke for dem.

Foto: Bellevue Politi

Kort tid efter blev han anholdt af politiet i Bellevue. Han blev senere løsladt på hospitalet, hvor et familiemedlem var sammen med ham.

Taskerne, som han forsøgte at stjæle, estimeres at have en samlet værdi på 18.000 dollars. Det svarer til omtrent 125.000 kroner.

Meeghan Black, der er talsperson for den lokale politistation i Bellevue, fortæller, at den unge mand ikke helt var ved bevidsthed, da betjente ankom til butikken.

Hun fortalte også, at det lykkedes to kvindelige medskyldige at slippe væk.

Foto: Bellevue Politi

“Bellevue er en forstad til Seattle. En ret velhavende forstad med eksklusive butikker og adgang til motorvejen, så det gør os til et let mål,” sagde Black.

“Politiafdelingen samarbejder med disse butikker om tyveriforebyggelse, og om at skabe større synlighed og undercover-operationer inde i butikkerne, der er målrettet mod disse tyve. Vi har haft betydelig succes.”

Anklagemyndigheden sagde, at den 17-årige, hvis navn ikke er blevet offentliggjort, fordi han er under 18 år, var en del af en organiseret gruppe, der begår butikstyverier.

Læs også

Ads by MGDK