Forside Nyheder Person mister livet i brand i Odense

Person mister livet i brand i Odense

Billede

Lige nu læser andre

En person er natten til mandag død i en brand i en etageejendom i Odense.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog meldingen om branden på Paaskeløkkevej klokken 03.02.

– I lejligheden på første sal blev der fundet en person, der var indebrændt, og som blev erklæret død på stedet. Afdødes identitet er ikke endelig sikret, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Læs også

Branden var gået ud, da politi og brandvæsen nåede frem til stedet, og den havde ikke bredt sig til andre lejligheder. Der var derfor ikke behov for at evakuere nogen fra stedet.

Politiets brandteknikere skal nu fastlægge årsagen til branden.

– Umiddelbart er der ikke tegn på en forbrydelse, skriver Fyns Politi.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK