Nyt Alzheimer-fund overrasker forskere: Disse tegn kan komme år før sygdommen

Alzheimers sygdom forbindes ofte med hukommelsestab, forvirring og problemer med at tænke klart. Symptomerne udvikler sig typisk langsomt og bliver værre over tid.

Ny forskning tyder dog på, at sygdommen kan begynde langt tidligere i hjernen og i nogle tilfælde årtier før de første tydelige tegn viser sig.

Før hukommelsen begynder at svigte, kan nogle mennesker opleve mere diffuse symptomer.

Det kan være søvnbesvær, øget angst, depression eller ændringer i humør og koncentration. Fordi disse tegn ikke umiddelbart forbindes med Alzheimers, bliver de ofte overset.

Det skriver mediet Knowridge.

Kan starte længe før hukommelsen svigter

Forskere ved University of California, San Francisco (UCSF) har i en ny undersøgelse forsøgt at finde ud af, hvorfor nogle hjerneceller rammes tidligt i sygdomsforløbet, mens andre områder i hjernen forbliver relativt beskyttede.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Alzheimer’s & Dementia.

Forskerne undersøgte hjernevæv fra personer, der havde doneret deres hjerner til forskning efter døden. Her sammenlignede de to forskellige områder i hjernen fra de samme personer.

Det ene område, kaldet Locus Coeruleus, er kendt for at være blandt de første steder, hvor Alzheimers begynder at påvirke hjernen. Området spiller en vigtig rolle for blandt andet søvn, opmærksomhed og humør.

Det andet område, Substantia Nigra, er derimod normalt langt mindre påvirket af Alzheimers.

Kolesterol kan spille en rolle

Ved hjælp af avancerede analyser af genaktivitet i nervecellerne fandt forskerne en vigtig forskel mellem de to hjerneområder.

Den handlede om, hvordan cellerne håndterer kolesterol.

Selvom kolesterol ofte forbindes med helbredsproblemer i blodet, spiller stoffet en vigtig rolle i hjernen. Her er det nødvendigt for at opbygge cellemembraner og sikre kommunikationen mellem nerveceller.

Forskerne opdagede, at cellerne i Locus Coeruleus har et større behov for kolesterol og flere receptorer, der optager kolesterol fra omgivelserne.

Kan give skadelige proteiner adgang

Problemet er, at de samme receptorer også kan give adgang til skadelige stoffer.

Særligt små klumper af proteinet amyloid-beta, som længe har været forbundet med Alzheimers sygdom, kan muligvis trænge ind i cellerne gennem disse receptorer og skade dem.

I Substantia Nigra fandt forskerne derimod tegn på et mere naturligt beskyttelsessystem, hvor cellerne i højere grad nedbryder disse receptorer og dermed begrænser adgangen for skadelige proteiner.

Kan få betydning for fremtidig behandling

Opdagelsen kan hjælpe forskere med bedre at forstå, hvorfor Alzheimers rammer bestemte hjerneområder først.

Hvis forskere i fremtiden kan finde måder at kontrollere, hvordan nerveceller håndterer kolesterol eller blokere skadelige proteiner i at trænge ind i cellerne, kan det måske blive muligt at bremse sygdommen i de tidligste stadier.

Forskerne understreger dog, at der stadig er behov for mere forskning, før resultaterne kan omsættes til nye behandlinger.