Forside Indland En halv måneds regn kan falde på bare ét døgn

En halv måneds regn kan falde på bare ét døgn

En halv måneds regn kan falde på bare ét døgn
Foto: Shutterstock

Onsdag og natten til torsdag ventes at blive en rigtig våd omgang.

Lige nu læser andre

Onsdag er det en god idé at huske regntøj og gummistøvler, hvis du bevæger dig udenfor.

Onsdag forventes der nemlig at kunne falde helt op til 40 millimeter regn, hvilket er omkring en halv måneds regn.

Den seneste periode har i forvejen budt på en hel del regn.

I Jylland er der nogle steder faldet 50 millimeter regn på en uge. Jorden er altså mættet, og det øger risikoen for oversvømmelse markant.

Onsdagens voldsomme regn forventes at ramme allerede tirsdag aften, hvor det vil gå fra vest og mod øst.

Regnen forventes at dække hele Danmark – dog er solskinsøen Bornholm måske heldig at slippe.

Det er især den vestlige del af Danmark, som ventes at bade i dråber fra oven.

Ud over oversvømmelser, kan store mængder regn også give problemer i trafikken i form af aquaplaning.

Ved middagstid onsdag er det primært de nordlige og østlige landsdele, der fortsat har kraftig regn på programmet.

Længere mod sydvest bliver den vedvarende regn til byger.

Fra ud på eftermiddagen og resten af onsdagen står den på spredte byger, der både kan blive intense og langvarige.

Det bliver altså en onsdag med regn fra morgen til aften.

Desværre stopper det ikke her, for natten til torsdag ventes der også helt op til 40 millimeter regn, skriver TV 2 Vejret.

Læs også

Ads by MGDK