Elon Musks Tesla, som blev sendt ud i rummet i 2018, svæver stadig rundt i det ydre rum, og her kan du læse, hvor den præcis er.
Lige nu læser andre
D. 6. februar 2018 affyrede Elon Musks rumfirma, SpaceX, sin første ‘Falcon Heavy’-raket.
Raketten var en vigtig milepæl for firmaet, og selvom Musk selv spåede, at raketten kun havde 50/50-procent chance for at blive en succes, så blev den det.
Men det var ikke selve rakatten, der fik mest opmærksomhed. Det var noget, som den havde med ud i rummet.
Ombord på rakatten var nemlig en Tesla Roadster med en ‘rummand’ som fører, og den bil er fortsat i bevægelse i det ydre rum.
Faktisk befinder den sig lige nu præcis 326.550.752 kilometer fra Jorden og bevæger sig med næsten 12.000 km/t med kurs mod Jorden.
Når du læser denne artikel, har den dog naturligvis rykket sig, men hvis du vil vide præcis, hvor bilen befinder sig, kan du læse det på hjemmesiden whereisroadster.com.
Her kan du udover at finde bilens fart og placering i forhold til Jorden blandt andet også finde bilens placering i forhold til Mars og Solen og bilens kurs.

Man kan desuden læse, at bilen i skrivende stund har bevæget sig en strækning, som svarer til at køre alle Jordens veje mere end 60 gange.