Hovedkort og bikort er afgørende for, hvor stor en andel du får udbetalt af din løn.
Hovedkort og bikort
Mens din trækprocent, der beregnes ud fra de forskellige skatter, er den samme, hvad enten du anvender det ene eller det andet kort, er der alligevel stor forskel på de to.
Det er ikke alle der har brug for begge kort, men alle har dem til rådighed, hvis de skulle få brug for dem. Enkelte har slet ikke brug for nogle af dem.
Der er nemlig tre kort at vælge mellem, når du skal betale skat.
-
Frikort
-
Hovedkort
-
Bikort
Da vi hvert år har et beløb, som vi må tjene helt uden at betale skat af pengene, er det muligt for nogle at gå helt uden om hovedkort og bikort.
Det er specielt de helt unge, der bruger frikort, fordi de ikke kommer over det beløb, som de må tjene skattefrit.
Tjener de mere end det beløb, som frikortet lyder på, vil de dog skulle gøre brug af bikortet, hvor der trækkes fuld skat.
Læs også
Du betaler den samme skatteprocent på kortene, men ved hovedkortet er de fradrag, som du har ret til indbefattet, hvilket betyder, at det beløb du får udbetalt er væsentligt større end det beløb som du vil få udbetalt på dit bikort.
Eksempler
For de fleste mennesker er det fortsat kun hovedkortet, der er relevant, fordi de kun har en indtægt fra en arbejdsgiver.
Men arbejdsmarkedet har ændret sig gennem de sidste 30 år, så der kommer flere mennesker, der har flere indtægter fra forskellige steder, og her bliver det pludselig meget relevant med både hovedkort og bikort.
Desuden er der en gruppe af selvstændige, kunstnere og forfattere for hvem, dette altid har været relevant, fordi disse grupper ofte har indtægter fra flere steder og under tiden i de samme perioder.
Dette illustreres i disse eksempler:
1) Pia har et arbejde på fuld tid hos en arbejdsgiver. Selvom hun skifter arbejde til et andet fuldtidsjob, vil hun fortsat normalt kun have en indtægt fra et sted.
Hun har derfor kun brug for sit hovedkort.
2) Mette er vikar for et vikarbureau, men da timeantallet svinger meget, vælger hun at indgå kontrakt med et andet vikarbureau også. Hun arbejder nu ca. 10 timer om ugen for den ene arbejdsgiver og 10 timer om ugen for en anden.
Det betyder, at hun skal aflevere hovedkort hos den ene arbejdsgiver og bikortet hos den anden, medmindre at hendes fradrag er så høje, at de ikke kan udnyttes fuldt ud hos den ene arbejdsgiver.
I så fald kan hun vælge at aflevere hovedkortet begge steder, men risikere at få en efteregning fra skat, fordi hun har betalt for lidt i skat.
3) Peter er studerende og får SU og arbejder ved siden af sine studier på en kaffebar.
Peter vil typisk have sin SU på et hovedkort for at få mest ud af den, mens han giver sin arbejdsgiver på kaffebaren sit bikort.
4) Klaus har et fuldtidsarbejde, men vil gerne undervise ved siden af om aftenen på et uddannelsessted, der tilbyder undervisning af voksne i deres fritid, så han bliver ansat af institutionen et par timer om ugen.
Læs også
Det giver derfor mening for ham at aflevere bikortet hos sin nye arbejdsgiver.
Vælger Klaus eller institutionen derimod at arbejdet skal foregå som på konsulentbasis, vil Klaus få sin løn udbetalt i form at et honorar i stedet.
I sådan et tilfælde har han ikke brug for bikortet, men skal i stedet opgive beløbet som anden B-indkomst som han så skal betale fuld skat af.
Det står der på de to kort
På hovedkortet fremgår din trækprocent og også det fradrag som du har, og som du ikke betaler skat af.
Det betyder, at arbejdsgiveren kun trækker skat af det beløb, der går over det fradrag, som du er berettiget til.
Derfor kan det også være lidt farligt at give hovedkortet flere steder.
På bikortet står der kun din trækprocent. Dermed betaler du skat af hele det eller de beløb, som du tjener her.
Læs også
Den lavest trækprocent, som du kan have er 37 %. Den har du, hvis du kun betaler bundskat, men ikke er medlem af Folkekirken.
Den højeste trækprocent er 52 %. Den har du, hvis du tjener nok at betale topskat og også er medlem af Folkekirken.
Jo højere indkomst, du har, jo højere vil trækprocenten altså være.
