AIDA-modellen

AIDA-modellen bruger man til at analysere og fortolke reklamer. Modellen kan klargøre, hvilket budskab der ligger bag en reklame og få synliggjort, hvordan en reklame kan eller bør henvende sig til en målgruppe.

Du har sikkert set hundredevis af reklamer i dit liv. På tv, ved busstoppesteder eller i biografen og det så mange gange, at du ikke længere tænker over reklamernes tilstedeværelse. Men reklame virker, det er derfor, man bruger markedsføring, og der er altid et budskab og en metode bag til at få din opmærksomhed.

AIDA-modellen kan både anvendes af reklamefolk, der skal til at producere en reklame såvel som af analytikere og forbrugere af reklamer. 

AIDA-modellen - eksempel

De fire bogstaver i AIDA står for Attention, altså opmærksomhed, Interest, det vil sige interesse, Desire; ønske og Action, som i handling. 

Attention (opmærksomhed)

Du skal først og fremmest fange forbrugerens opmærksomhed. Og hvordan gør du det i en verden, hvor menneskers synsfelt konstant bliver forstyrret af andre reklamer?

Der skal være noget ekstraordinært, noget bemærkelsesværdigt, som får folk til at stoppe op, om man så må sige. Det kaldes inden for reklamesprog for stop-effekten.

Som analytiker kan du spørge dig selv, hvad der er det første, du bemærker ved en reklame? Er det en kvinde i bikini, musikken eller et billede af en papegøje? Det kan være, hvad som helst. Men det element, der skaber opmærksomhed, kan i sidste ende være det, der gør folk interesseret i produktet.

Interest (interesse)

Når opmærksomheden er skabt, er næste skridt at få gjort folk interesseret i produktet. Der skal være noget, der får den potentielle forbruger til at blive “hængende” ved reklamen.

Nogle produkter passer måske lige præcis til, hvad personen har brug for lige nu eller i forvejen har overvejet at købe. Så er vedkommende i målgruppen.

Hvis der er tale om et glattejern, er produktet nok ikke interessant for en skaldet mand. Men det behøver ikke at være produktet i sig selv, der først og fremmest fanger en interesse. Det kan også være reklamens virkemidler eller fortælling. 

Desire (ønske)

Når reklamen har fanget folks opmærksomhed og fået skabt en interesse, skal der være noget, der appellerer til en følelse eller et behov. Det kan være et sanseelement.

Et kendt eksempel er Coca Cola-reklamen med lyden af en cola-kapsel, der ryger af og kulsyren, som stiger ud. Det kan også være en reklame for et par bukser, og skuespilleren i reklamen ser så så smart ud i bukserne, at man tænker, at de bukser må jeg hellere eje, da jeg også vil se sådan ud.

Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal lokke, når produktet måske ikke bare sælger sig selv. 

Action (handling)

Det er ikke nok at blive opmærksom, fatte interesse og føle sig fristet. Produktet skal også købes ellers er reklamens arbejde spildt. Og hvilket element i reklamen ansporer til handling, til at forbrugeren køber det?

Det kan være information om, hvor du kan købe det eller prisen på produktet. Hvis det er et tilbud inden for en tidsbegrænset periode, kan det være dén information, der ansporer til handling.

Hvis ikke forbrugeren ved, hvor han eller hun kan købe produktet, er det en dårlig reklame. Medmindre produktet er så stort, at alle kender det i forvejen og ved, hvor de kan købe det.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip