Forside Biler Teknikere advarer samtlige elbilejere: Mærket og modellen er ligegyldig –...

Teknikere advarer samtlige elbilejere: Mærket og modellen er ligegyldig – I vil alle få samme problem

Electric,Cars,Chargingelbiler,lader
Shutterstock.com

Hold særligt skarpt øje med dette kommende problem for din elbil.

Lige nu læser andre

Mange danskere vælger en elbil med tanken om at få et klimavenligt og holdbart køretøj. Men selv helt nye modeller kan ende som rustbunker langt hurtigere, end ejeren regner med.

Ifølge Boosted via. Applus+ Bilsyn er der konstateret omfattende rustangreb på populære elbiler, der blot er fem til seks år gamle. Problemet ses især på undervognen og komponenter tæt på karrosseriet.

– Elbiler er mindst lige så udsatte for rust som fossilbiler. Vi har konstateret rustangreb i undervognen og på komponenter på populære elbiler, der kun er 5-6 år gamle, siger John Gantzhorn, teknisk chef hos Applus+ Bilsyn.

Klimaet slider på bilerne

At danske biler har kortere levetid end mange andre steder i Europa, er ingen nyhed. Høj luftfugtighed, milde vintre og en massiv brug af vejsalt skaber nærmest perfekte betingelser for korrosion.

– Danmark er blandt de værste steder i verden at være bil, siger Jonas Machholm, direktør i Autodo.dk. Han peger på, at producenterne ikke tilpasser modellerne til det barske danske klima, men bygger de samme biler til både Sydeuropa og Skandinavien.

Læs også

Hvor en benzin- eller dieselmotor afgiver varme, som kan tørre undervognen under kørsel, mangler elbiler denne effekt. Fugt og salt får derfor lov til at sidde længere på metaldele. Eksperter har blandt andet observeret rustangreb omkring stærkstrømskabler, hvor der er tæt kontakt til karrosseriet.

Problemet kan på sigt udfordre hele idéen om, at elbiler skal være en langsigtet investering. For hvis bilerne ruster væk på rekordtid, kan både ejere og klima-regnestykket ende med en dyrere regning end forventet.

Ads by MGDK