Det er langt vigtigere, end du tror.
Lige nu læser andre
Det tager kun et øjeblik, men kan gøre forskellen mellem liv og død.
Brandeksperter opfordrer nu alle til at gøre det til en fast vane at lukke døren til soveværelset, inden man går i seng.
Lukket dør giver markant bedre beskyttelse
De fleste tænker ikke over, om soveværelsesdøren står åben eller lukket. Men nye tests fra et amerikansk brandforskningsinstitut viser, at det kan få afgørende betydning, hvis en brand opstår om natten.
Forskerne sammenlignede, hvordan ilden udviklede sig i huse med åbne og lukkede døre.
Resultatet var slående: Temperaturen i værelser med åbne døre steg til over 500 grader, mens temperaturen i rum med lukkede døre kun nåede omkring 38 grader.
Læs også
Det giver ifølge forskerne langt bedre overlevelseschancer, hvis branden udvikler sig, mens beboerne sover.
“Forskellen var så stor, at en person ville kunne overleve meget længere i et rum med en lukket dør,” siger Stephen Kerber, direktør for brandforskningsinstituttet.
Det skriver fagligsenior.
Ilt får flammer til at udvikle sig hurtigere
Når døre og vinduer står åbne, får ilden mere ilt, hvilket accelererer brandens udvikling. Det giver beboere kortere tid til at reagere og komme ud af hjemmet.
En lukket dør holder både røg og flammer ude i længere tid og kan give familien afgørende minutter, indtil de opdager branden eller hjælpen når frem.
Læs også
Eksperterne understreger, at rådet også gælder for børn eller børnebørn, der sover i andre værelser.
En lille vane med stor effekt
At lukke døren er en enkel handling, som hurtigt kan blive en fast rutine.
Samtidig minder eksperterne om, at døren kun er én del af en god brandsikring. Beredskabsstyrelsen anbefaler blandt andet, at man:
- tjekker elinstallationer for slid
- undgår overbelastning af stikkontakter
- får renset brændeovn og skorsten jævnligt
- installerer røgalarmer – mindst én pr. etage
- tester røgalarmer løbende
En lukket dør kan dog være den lille ekstra sikkerhed, der giver beboerne tid nok til at komme ud i tide.