Sådan har denne mand tjent mere end 3 milliarder kroner på OnlyFans på kun to år

08/08/2023 13:29

Henrik R

Business
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Leonid Radvinsky har tjent mange gange flere penge på OnlyFans de sidste to år, end langt de fleste mennesker tjener på et helt liv.

Mest læste i dag

Den britiske forretningsmand Tim Stokely grundlagde i 2016 voksenhjemmesiden OnlyFans, hvor brugere modtager betaling fra deres følgere til gengæld for billeder og videoer; ofte af meget erotisk karakter. 

Hjemmesiden har siden været en kæmpe succes, og særligt coronapandemien var god for forretningen. 

I 2021 oplevede hjemmesiden således en stigning i brugere på 128 procent, ligesom hjemmesiden fik hele 34 procent flere såkaldte 'content creators [red. De personer, som sælger billeder og videoer på hjemmesiden]'. 

Det skriver BBC ifølge Ladbible, og det ér ikke så underligt, at flere og flere vælger at få en profil på hjemmesiden.

Der er nemlig mulighed for at tjene RIGTIG mange penge. 

Det er den danske realitydronning, Fie Laursen, et godt eksempel på. 

Hun har således afsløret, at hun, mens hun var højgravid, kunne tjene mere end én million kroner på én måned ved at sælge pornografiske film og billeder på hjemmesiden, og selvom det lyder vildt, så er hun langt fra den, som tjener mest. 

De mest succesfulde 'content creators' tjener nemlig op mod $20 millioner (140 millioner kroner) hver eneste måned, men der er faktisk én, som har tjent endnu mere; Leonid Radvinsky. 

Han blev en del af pornoeventyret i 2020, men det er ikke på at sælge billeder eller videoer af sig selv, at han har tjent mere end  $500 millioner (3,7 milliarder kroner) på kun to år.

Radvinsky har nemlig siden 2020 været ejer af hjemmesiden, som på de cirka to år har tjent mange milliarder dollars til sine mange brugere og altså næsten fire milliarder kroner til sin ukrainsk-amerikanske ejer.

Rigmanden købte hjemmesiden i sommeren 2020 og blev direktør i december samme år.