Verdens dyreste bil

Skrevet af Nils Würtzenfeld

327 uger siden

|

07/02/2018
Verdens dyreste bil
Verdens dyreste bil er en Ferrari 250 GTO fra 1962. Foto: Shutterstock
Verdens dyreste bil er hverken den hurtigste eller den nyeste model på fire hjul. Til gengæld er den designmæssige perle elegant som bare pokker - og astronomisk dyr.

Dagens topnyheder

Verdens dyreste bil: Biler kommer i nærmest alle farver, størrelser og prisklasser. Hvis du ikke har særligt mange penge kistebunden, kan du køber en brugt bil for nogle tusind kroner, og har du flere penge, end du kan nå at bruge, så kan du smide millioner efter den ene superbil efter den anden.

Er du eksempelvis interesseret i den storslåede Bugatti Veyron, så begynder prisen ved 23 millioner kroner - uden afgifter vel og mærke. Man kan også gå all-in på blær og investerer i monstret Lamborghini Veneno, der koster hele 30,5 millioner kroner - uden afgifter.

Eller hvad med fartuhyret Koenigsegg CCXR Trevita? Den svenske superbil koster bare den nette sum af 32,5 millioner kroner, hvorefter du også lige skal have til afgifterne.

Verdens dyreste bil

Verdens dyreste bil er denne smukke 1962 Ferrari 250 GTO. Foto: Shutterstock

De svimlende priser på de tre ovenstående superbiler er dog vand i forhold til, hvad rigmænd vil betale for en række brugte biler, så længe de er sjældne og luksuriøse nok.

Og ganske vist er der tale om brugte biler, men det er ikke ligefrem på bilbasen.dk, at disse rekordhandler foregår - det sker i stedet på eksklusive bilauktioner verden over.

Verdens dyreste bil

Verdens anden dyreste bil er denne elegante Ferrari 335 Sport Scaglietti fra 1957. Foto: Shutterstock

En af disse auktioner er Bonhams i England, hvor man i 2014 slog alle rekorder og solgte en vanvittig flot Ferrari 250 GTO fra 1962. Prisen for den elegante veteranbil  lød på hele 38,1 millioner dollars - svarende til astronomiske 254,2 mio. kroner. Dermed er Ferrari 250 GTO verdens dyreste bil nogensinde.

Den eksklusive italienske sportsvogn er kun bygget 39 eksemplarer og Ferrariens sælger havde selv købt bilen i 1965 for under 200.000 kroner (omregnet til 2016-pris, red.).

Verdens dyreste bil

Verdens dyreste bil: Den tredjedyreste bil nogensinde er denne Mercedes-Benz W196. Foto: Shutterstock

Herunder kan du se en liste over de 10 dyreste biler nogensinde solgt.

Verdens dyreste bil - Top 10

  1. 1962 Ferrari 250 GTO - 254,2 millioner kroner
  2. 1957 Ferrari 335 Sport Scaglietti 238,1 millioner kroner
  3. 1954 Mercedes-Benz W196 197,4 millioner kroner
  4. 1956 Ferrari 290 MM 187,1 millioner kroner
  5. 1967 Ferrari 275 GTB/4*S NART Spider 183,4 millioner kroner
  6. 1964 Ferrari 275 GTB/C Speciale 176 millioner kroner 
  7. 1955 Jaguar D-Type 145,27 millioner kroner
  8. 1939 Alfa Romeo 8C 2900B Lungo Spider Touring 132 millioner kroner
  9. 1961 Ferrari 250 GT SWB California Spider 123,41 millioner kroner
  10. 1954 Ferrari 375-Plus Spider Competizione 122,73 millioner kroner