Ny video fra ‘Landmand søger kærlighed’-Stine afslører: Det var en fantastisk oplevelse

Skrevet af Julie Møller

03/02/2021
Du kan se Landmand søger kærlighed på Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2.
Du kan se Landmand søger kærlighed på Tv 2 Play. Foto: Anders Brohus/TV2.
Stine Marthine Pedersen har lagt en video på Instagram, som høster mange likes og kommentarer.

Dagens topnyheder

Det populære par fra TV 2-programmet Landmand søger kærlighed, Stine Marthine Pedersen og Niels Pors, har afsløret, at der med stor sandsynlighed kommer flere beboer på adressen i Sønderjylland inden længe.

Der er nemlig hvalpeplaner på tegnebrættet. Det fortæller Stine til Realityportalen.

“Ella har en gang før haft hvalpe sammen med en venindes hanhund. Han er dog blevet kastreret siden, og det var derfor ikke en mulighed denne gang. Jeg har længe vidst, jeg gerne ville have hvalpe igen, og da jeg foreslog det for Niels, var han helt med på ideen,” fortæller Stine, der har fundet en ny far til Ellas hvalpe.

Instagram har hun lagt en video op, der viser første gang, hunden Ella fik hvalpe.

“Et lille tilbageblik på sidst Ella havde hvalpe, nu hvor vi vil forsøge igen. På torsdag får Ella herrebesøg, og vi håber selvfølgelig på hvalpe. Ella er en fantastisk mor, og hele oplevelsen med hvalpe sidst var helt fantastisk. Faren til hvalpene her er halv bomuldshund halv puddel,” skriver hun til opslaget, hvor man både kan se billeder og videoer af hvalpene. Ella er en blanding imellem West Highland White terrier og Shih Tzu, har Stine tidligere fortalt.

Foto: Instagram @stinemarthine.

Ingen hvalpeliste endnu

Stine forklarer, at der har været stor interesse omkring hvalpene, og folk ville allerede skrives på venteliste til de kommende små hunde. Men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, slår hun fast, ligesom det heller ikke er muligt at få en pris på en hvalp.

“Det (prisen red.) er ikke besluttet endnu, da vi jo endnu ikke ved, om der overhovedet bliver hvalpe,” forklarer hun til en interesseret følger.

Du kan se Stine Marthine Pedersen opslag lige her.