Hundetræner afslører: Gør disse 5 ting for at forbedre din hunds opførsel med det samme

Nicolai Busekist

14 timer siden

|

07/05/2025
Dyr
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du har et ønske om at forbedre din hunds opførsel med det samme, bør du gøre disse fem ting.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hundeadfærds­ekspert med over tre millioner følgere på sociale medier har delt fem enkle måder, hvorpå du straks kan forbedre din firbenede vens opførsel.

Adam Spivey, der primært er kendt for at være grundlægger af @SouthendDogTraining, har delt en række 'positive træningsmetoder med dokumenterede resultater' via både TikTok og Instagram, hvor han har henholdsvis 2,3 millioner og 1,5 millioner følgere.

Adam giver tips og tricks til, hvordan man får en ustyrlig hund til at holde op med at lave ballade - uanset om det sker i hjemmet, i snor eller omkring andre hunde.

"Her er fem ting, der vil forbedre dit forhold til din hund, og det er så simpelt, at alle kan gøre det," siger han ifølge det britiske medie Express i sin video, og tilføjer: "Det vil forbedre jeres forhold ti gange."

Videoen har på kort tid fået mere end 6.500 likes, ligesom hundredvis af brugere har takket ham for de gode tips og tricks, der handler om at berolige hunde, der let bliver overgearede, hopper op i hjemmet eller tigger, når familien spiser.

"Giv din hund den rigtige motion,” begynder Adam.

"Hunde har brug for en kombination af behovsopfyldelse ift. racen, mental og fysisk stimulering - ikke bare fri løb hver dag. Det skaber en 'adrenalin-junkie', og de har hele tiden brug for mere."

"To: Efter motion skal du lægge hunden i dens kurv eller bur, så den lærer at slappe af. Mange hunde har svært ved at koble fra og bliver ved og ved, hvilket kan føre til angstrelaterede problemer som overdreven gøen, destruktiv adfærd i hjemmet og separationsangst."

“Lær hunden at finde en 'sluk-knap'. Gør det efter motion og vær konsekvent - det vil gøre hunden gladere og mere rolig."

Adams næste tip overraskede mange af hans følgere, da han anbefalede at bruge en indendørs træningsline til at rette på uønsket adfærd.

"Jeg kan ikke understrege det nok - mange mister kontrollen over hunden derhjemme. Den får lov at tage ting, løbe væk fra ejeren, hoppe op ad gæster og den slags. Brug en indendørs line, indtil hunden er trænet," siger han.

En bruger skrev, at de 'aldrig havde hørt om metoden før, men da vi tog vores dalmatiner med til en træner sidste år, gjorde det underværker'. Adam delte også et tip til at forhindre, at hunden tigger ved bordet.

"Når du spiser - uanset om det er en snack, et måltid eller mens maden tilberedes - så læg hunden i dens kurv. Det lærer den at være rolig og respektfuld omkring mad. Det hjælper virkelig meget," siger han.

"Og fem: Det er så nemt, men vi glemmer det - giv kun opmærksomhed, når hunden gør noget, du ønsker. Hvis den hopper op, og du kæler, hopper den op igen. Hvis den piver, og du kæler, vil den pive for at få opmærksomhed."

"Kæl for hunden roligt, når den gør noget, du har bedt om, eller noget du kan lide. Fem ting - og hvis du gør dem konsekvent, vil du ikke have problemer med din hund."

Ads by MGDK