Epistemologi

Hvad er Epistemologi? Foto: Shutterstock

Hvis du interesserer dig for filosofi eller videnskabsteori, kender du måske allerede begrebet epistemologi. Hvis ikke kan du her se, hvad det dækker over, og hvordan du gør brug af det i forbindelser med opgaver.

Ordene videnskabsteori og epistemologi, får mange til at blive en smule blanke i blikket, men det er værd at tage et kig på – også selvom du måske synes, at det lyder en smule langhåret og uoverskueligt.

Epistemologi

Epistemologi kaldes også for erkendelsesteori, og begrebet har flere tusinde års interesse på bagen, og har optaget adskillige prominente filosoffer gennem tiden.

Den græske filosof Platon skelner mellem doxa, almen mening, hvilket er det vi oplever på jorden via ting og begreber og så episteme.

Episteme anses for at være det ægte, perfekte og oprindelige modsat doxa, som han har noget mindre tilovers for – den offentlige mening – der blot er et genskin af den ægte, oprindelige og sande viden.

Og Platon var ikke den eneste, der har beskæftiget sig med episteme. Filosoffen Aristoteles har også interesseret sig for begrebet, og det samme har filosoffer og sociologer verden over helt op i vores tid, fordi det stadig er aktuelt.

Her arbejdes nemlig med oprindelse og de grænser, der er for menneskelig viden og erkendelse. Altså et evigt gyldigt spørgsmål, hvorfor det også fortsat optager menneskeheden i dag.

Sådan bruges epistemologi (erkendelsesteori) inden for videnskabsteori

Epistemologi er ikke overraskende en fast bestanddel af opgaverne inden for videnskabsteori, der kan være svært at bruge – selv for de der studerer begrebet og skal reflektere over videnskaben.

For kan være ret svært og abstrakt at forsøge at sætte sig ind i de teoretiske tanker, der ligger bag.

Men inden man begynder at beskæftige sig med epistemologi i sin opgave, skal man ifølge forfatter og PHD. Vanessa Sonne-Ragans starte et helt andet sted nemlig i virkeligheden frem for det mere abstrakte univers.

Hun har skrevet bogen 'Anvendt videnskabsteori – Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver', og mener, at opgaven bør starte med ontologi, hvilket ligeledes stammer fra græsk, og betyder 'læren om det værende'.

Man skal altså starte med at finde ud af, hvilke udsnit af den virkelige verden, man ønsker at undersøge, for at opnå den ønskede viden, der skal til, for at man kommer på det rette spor i forhold til den type viden, som man ønsker at samle ind. 

Det gør man i ontologien.

Herefter kan man gå videre til den næste del, der består af at kigge nærmere på selve vidensdelen – epistemologien – så man kan forholde sig til de forskellige videnskabelige skoler positivisme, hermenutik og socialkonstruktivisme, inden man slutter af med at kigge nærmere på sit forhold til det, som man undersøger.

Når man har fundet ud af, hvad man vil undersøge, skal man til at finde ud af, hvordan man vil indsamle den videnskabelige viden på. 

For der er flere måder, som det kan foregå på, og hvilken måde der er den bedste, afhænger bl.a., hvad man er kommet frem til i trinet forinden.

Man kan eksempelvis vælge at indsamle den ved hjælp af de to vigtigste måder empirisme og rationalisme.

Ifølge empirismen gør mennesket videnskabelige opdagelser ved at bruge sanserne til at indsamle viden ved hjælp af empiriske forsøg og målinger. 

I den empiristiske forskning starter du fra bunden og opnår din viden på baggrund af de erfaringer, du får undervejs ved at lave forsøg eller foretage indsamling af data. Altså helt basalt.

Drikker jyder mere mælk end sjællændere?

Tal med mejerier, supermarkedskæder, Danmarks Statistik eller hvad der nu kan være relevant for at komme i gang.

Ifølge rationalismen, skal der derimod forelægge en teori om, hvad der undersøges, før der overhovedet kan laves en decideret videnskabelig undersøgelse af det. Ved rationalistisk forskning er forudsætningen, at man på forhånd er i besiddelse af viden af en eller anden art.

Det vil sige, at forskeren her eksempelvis skal se problemet fra flere sider og eksempelvis udvikle begreber eller modeller, inden der er mulighed for at gå i gang med selve undersøgelsen.

I mælkeeksemplet ville det betyde, at man som forsker eksempelvis, opstiller en hypotese om, at jyder drikker mere mælk end sjællændere, inden man går i gang med at se på, hvordan virkeligheden forholder sig.

Er hypotesen forkert, må der opstilles en ny hypotese og foretages nye undersøgelser.

Epistemologiske spørgsmål bidrager til at finde ud af, om hvorvidt du kan hoppe direkte ud i observationerne eller om undersøgelsen kræver, at du reflekterer over området, inden du går i gang eller om du måske hellere bør gå efter at få kombineret eksempelvis empirisme og rationalisme.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip