Tv-kanal har fået flere tusinde klager efter Christian Eriksen-kollaps

Skrevet af Nicolai Busekist

151 uger siden

|

24/06/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Billederne af Christian Eriksens kollaps og genoplivning blev vist på flere tv-kanaler. En af dem, der viste det, er BBC, som har fået mere end 6.000 klager over det.

Dagens topnyheder

Den britiske tv-kanal BBC sendte EM-kampen mellem Danmark og Finland, da den danske landholdsstjerne Christian Eriksen kollapsede på banen efter at have fået hjertestop.

DR sendte også kampen, men klippede hurtigt væk fra billederne af Eriksen. Det gjorde BBC dog ikke. Derimod viste de billederne af den danske fodboldspiller, der modtog HLR. Også hans kæreste og holdkammerater, der græd, blev filmet. 

Flere tusinde seere har sidenhen kritiseret BBC for ikke at klippe væk fra de hjerteskærende billeder, og nu har tv-stationen reageret på de flere tusinde klager, de har modtaget. 

Ifølge det britiske medie Metro, er der intet mindre end 6.417 personer, der har indsendt klager over BBC, fordi de viste de forfærdelige tv-billeder af den 29-årige danske fodboldstjerne. Og det er disse personer, som BBC særligt henvender sig til i deres nyligt udsendte meddelelse. 

"Alle hos BBC håber, at Christian Eriksen opnår fuldstændig helbredelse," skriver tv-stationen. 

"Vi undskylder til alle, der oprevne over tv-billederne. Dækningen af stadionet kontrollers af UEFA som 'host broadcaster', og så snart kampen blev suspenderet, slukkede vi vores dækning så hurtigt som muligt," fortsætter de. 

Der var mange, der var hurtige til at reagere på Twitter, da BBC ikke stoppede med at vise live-billederne af Christian Eriksen. En af dem, der reagerede på dette, var den britiske fodboldekspert Ian Wright, der skrev: "Klip til studiet, forhelvede!"

Vurderet på mængden af klager, som BBC har modtaget, er det indlysende, at seerne ikke er tilfredse med den måde, det blev håndteret på. Tv-stationen havde rig mulighed for at klippe til studiet eller andre tv-billeder, som fx danske DR gjorde, men de fortsatte med at vise billederne.

Efter det forfærdelige kollaps i Parken, har Christian Eriksen udsendt en kort meddelelse på Instagram, hvori han skriver, at han under omstændighederne har det fint – og at han er indstillet på at finde ud af, hvad der forårsagede hans hjertestop.