Afslører: Her kan du få mest for pengene på din ferie

Skrevet af Mathias Nielsen

30/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inflationen har ramt hele Europa, men der kan stadig være stor forskelle fra land til land. I nogle lande er priserne således meget lave i forhold til danske priser.

Mest læste i dag

Hvert år tager flere millioner danskere på sommerferie i udlandet. Det har den høje inflation ikke påvirket helt vildt endnu, men måske det bliver tilfældet den kommende sommer.

Både rejser og leveomkostninger over hele Europa er således steget i pris. Dog er det store lokale forskelle på inflationsniveauet, og det kan være en god idé at gøre sig vidende omkring inden afrejse.

Grundlæggende vil det dog være billigere end herhjemme langt de fleste steder, fortæller privatøkonom.

»Vi har et højt prisniveau i Danmark på grund af vores velstandsniveau. Derfor er vi relativt dyrere end størstedelen af Europa, og derfor vil ferieforbruget være markant billigere,« siger Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank til Berlingske.

Men alligevel kan der være markant forskel på, i hvor stor grad priserne er lavere, alt efter hvor man tager på ferie.

»Det er en del billigere for danskere i både Spanien og Grækenland, men i særlig grad hvis man kigger mod Bulgarien eller Rumænien, så er det markant billigere,« siger Brian Friis Helmer.

Sammenligner man landene ud fra Danmarks Statistiks prisniveauindeks, så er det også tydeligt, at der er store forskelle.

Her er et land som Spanien cirka 31 procent billigere end Danmark, mens Bulgarien er hele 64 procent billigere.

Besparelsen er altså dobbelt så stor i Bulgarien.

Mange har det med at få indtaget en solid mængde af våde varer på en ferie til sydens Europa eller andre varme steder. Vil man det, så er der også penge at spare.

En fadøl i Hurghada, Egypten koster bare otte kroner. Det er den laveste pris af de steder, som der er prissammenlignet med.

I Varna, Bulgarien kan en fadøl købes for 13 kroner.

I Alanya, Tyrkiet er prisen 15 kroner.

I den høje ende topper den cypriotiske by Larnaca, hvor prisen er 30 kroner. Kreta er også et populært rejsemål blandt danskerne, og her er prisen 26 kroner.