Kan være livsfarligt: Så mange danskere gør det alligevel

Skrevet af Emil Martesen

15/11/2022
Foto: Ritzau
Foto: Ritzau
En befolkningsundersøgelse med helt nye tal viser, at mange danskere gør det alligevel - på trods af, at det er livsfarligt.

Dagens topnyheder

Det er ingens næse gået forbi, at krisen raser. 

Og selvom december måned plejer at dyr nok, så hjælper de stigende priser ikke ligefrem på situationen. 

Så når julen inden længe står for døren, så får det folk til at gå nye veje. 

For selvom over en fjerdedel af danskerne har oplevet brand fra stearinlys, så ser det ud til, at der kommer flere julelys af stearin i de danske hjem til vinter. 

Det løfter en befolkningsundersøgelse foretaget af Voxmeter for LB Forsikring sløret for. 

Her svarer 37 %, at det er sandsynligt, at de vil tænde flere stearinlys end de plejer for at spare på energien. 

Det oplyser LB Forsikring i en pressemeddelelse

Og selvom der nok ikke findes noget mere hyggeligt end stearinlys, så får det alligevel alarmklokkerne til at ringe, når undersøgelsen viser, at omtrent hver tredje brand i de danske hjem skyldes levende lys. 

Alligevel er levende lys for mange danskere en helt naturlig del af jule- og vinterhyggen, og i år har lysene fået en ekstra betydning. 

15 % svarer, at det er meget sandsynligt, de vil tænde flere stearinlys for at spare på energien, og 21 % siger, at det er sandsynligt. Så hvor stearinlys før mest har handlet om hygge, handler det i år også om varme. 

Det vækker også opsigt hos vicedirektør for Skade, Jura og Medlemsoplevelsen i LB Forsikring Anne Mette Kirkegaard, der påpeger følgende: 

“Danskerne er vilde med hygge og stearinlys især i de mørke måneder. Det er der ikke noget nyt i. Det giver dog julehyggen lidt en ekstra dimension, hvis man også bruger lysene til at varme sig på. For modsat en radiator eller andre varmekilder, er stearinlys ikke noget, vi bare kan lade passe sig selv. Hvis man begynder at stille stearinlys op rundt omkring for at varme op, så kan jeg godt blive bekymret for, at vi kommer til at se flere store brandskader”. 

Desuden afslører hun også, at de ser en stigning i anmeldelser af brandskader i vinterhalvåret: 

“Vi ser en stigning i anmeldelser af brandskader i vinterhalvåret, og rigtig mange af dem kommer fra brande i juledekorationer, adventskranse eller andre steder, man har stearinlys til jul. Vi kan også se i undersøgelsen, at rigtig mange har prøvet, at der går ild i julehyggen. Heldigvis er de fleste brandskader mindre, men man skal virkelig tænke sig om, når man tænder levende lys”. 

I Voxmeter-undersøgelsen svarer 26 % af danskerne, at de har prøvet at et stearinlys satte ild til fx juledekoration, en adventskrans eller et gardin. 

Derfor kommer de med en række gode råd til at reducere risikoen for julebrande. 

1. Gå aldrig fra levende lys. Placér dem i god afstand fra brandbare ting. Hold særligt øje med lys og gran ved juletid.

2. Overvej at brandimprægnere dine dekorationer, adventskrans og juletræ, så de er mindre brandbare.

3. Hav altid en brandslukker eller vand i nærheden, når du har tændt juledekorationerne eller juletræet og hav også gerne et brandtæppe i huset.

4. Hav mindst én røgalarm på hver etage og placer dem, så de kan høres overalt i huset.

Du kan læse om alle resultaterne fra undersøgelsen ved at trykke her.