Kunder valfarter til: Supermarked med usædvanligt GRATIS 'Ja tak'-tilbud

Skrevet af Henrik R

29/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Supermarkedet kører med et usædvanligt tilbud, hvor kunderne kan komme og hente det helt gratis.

Dagens topnyheder

Det er blevet meget populært for supermarkeder i Danmark med de såkaldte 'Ja Tak'-tilbud, men fælles for dem alle er, at man typisk skal betale for dem.

Oftest er der dog gode besparelser, men det er sjældent, at man ser 'Ja tak'-tilbud, hvor man ikke skal betale en krone.

Sådan en tilbud er Løvbjerg Trøjborg ved Aarhus dog kommet med i dag, hvor de tilbyder folk i området at komme forbi helt gratis og hente to eksemplarer.

Løvbjerg skriver på deres Facebook-side, at de giver gratis energidrik væk. Helt præcis er der tale om Rockstar-energy, hvor du kan få en Rockstar Energy Orginal 50 cl, samt en Rockstar Energy Original No Sugar 50 cl.

Det eneste man skal gøre for at modtage de gratis energidrikke, er blot at skrive 'Ja tak' i kommentarfeltet, og så vil man få et nummer, medmindre der er blevet 'udsolgt'.

"Prøv Rockstar energidrik helt gratis ved skrive JA-TAK 1 stk! Her får du to gratis energidrik ved afhentning i butikken!" skriver Løvbjerg Trøjborg, der fortsætter:

"1 ordre indeholder to varianter: - Rockstar Energy Original 50 cl - Rockstar Energy Original No Sugar 50 cl" lyder det.   Der er følgende vilkår for 'Ja tak'-tilbuddet.
  • Max 1 ordre pr. kunde (1 ordre = 2 energidrikke)
  • Man må ikke hente for andre
  • Der er pant på dåserne, og derfor skal man således betale for panten. Der er tale om 1 kroner pr. dåse, og man skal derfor betale 2 kroner, som man naturligvis får igen, når man afleverer sin pant.
  • Skal afhentes 29. eller 30. december.