Rød alarm: Folk med disse job knalder oftest udenom

Skrevet af Sol Stoffregen

14/10/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Hvad arbejder din partner med? Se her, om du har grund til at være bekymret.

Mest læste i dag

De fleste mennesker drømmer om en trofast kæreste eller mand/hustru, der ikke er dem utro til firmajulefrokosten eller i tennisklubben. Men hvordan ved man, om prinsen på den hvide hest eller drømmekvinden er reel og til at stole på?

Der findes ingen garantier, men hvis man skæver til en ny undersøgelse fra datingsitet for gifte personer Victoria Milan, er det ikke helt ligegyldigt, hvilken branche din partner arbejder i. Der er nemlig en sammenhæng mellem utroskab og bestemte faggrupper, skriver den britiske avis The Mirror

Især bankansatte, mæglere og analytikere har tendens til at være utro, fremgår det af undersøgelsen, der byder på en top 10-liste over de mest utro faggrupper, som kan ses nederst på siden. 

Resultaterne bygger på en meningsmåling, hvor 5658 kvinder, der har eller er deres partner utro, har deltaget.

To ud af tre af de utro kvinder afslører, at de boller udenom på deres arbejdsplads, men samtidig siger 85% af kvinderne, at de ikke anbefaler at være utro med en kollega.  

En af grundene til at kvinderne især er utro på deres arbejdsplads, er, at det er nemt at finde nogen, man klikker med, og man behøver ikke tage ud i byen for at være sammen. Mens det negative ved affære på jobbet er, at 70 procent af kvinderne oplever, at når forholdet ender, så bliver det grimt, ikke mindst fordi man stadig skal arbejde sammen med vedkommende.

 Her er listen over de 10 mest utro faggrupper:

1. Folk, der arbejder med økonomi, såsom bankansatte, mæglere og analytikere.

2. Folk i flybranchen fx piloter og stewardesser.

3. Sundhedspersonale herunder læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 

4. Business-typer såsom direktører, ledere og sekretærer.

5. Sportsfolk fx atleter, trænere og instruktører.  

6. Kunstnere herunder musikere, skuespillere og fotografer.

7. Folk i nattelivsbranchen såsom dansere, DJ’s og bartendere.

8. Kommunikationsmedarbejdere fx journalister og kommunikatører.  

9. Fork inden for jura herunder advokater, jurister og dommere.

10. Andre sektorer.