22-årig fra Randers var sin mand utro: Jeg havde ikke noget valg

Skrevet af Henrik R

26/04/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
22-årige Tabita Thinggaard fra Randers er vokset op med Jehovas Vidner, en tro hun dog ikke længere følger. Hun var dog nødt til at begå en synd, hvis hun gerne ville slippe fri. Det fortæller hun i Ekstra Bladets 'Ex on the beach-studie'

Mest læste i dag

I øjeblikket kører der ‘Ex on the beach’ på dansk tv, og her tjekkede den 22-årige Tabita Thinggard fra Randers ind i sidste uge. Den unge pige fra Randers har dog ikke en baggrund, der umiddelbart lægger op til reality-tv, da hun er vokset op med Jehovas Vidner-religionen.

Den unge pige var således også gift, men hun følte sig hverken lykkelig i sin religion eller sit ægteskab, og det gjorde hun også klart over for sin eks-mand. Hun ville derfor bryde ud af sin religion, men der var bare det problem, at hvis man vil bryde ud af sin Jehovas Vidner tro, så er man nødt til at skulle begå en synd.

“Jeg skulle have sex med en anden end min mand,” fortæller Tabita i studiet hos Ekstra Bladet.

Journalisten spørger derefter den unge deltager, om det virkelig var den eneste mulighed hun havde, og det forsikrede hun, at det var det. Hun var derfor nødt til at være sin mand utro, hvis hun gerne ville ud af sin tro.

Da hun bliver spurgt ind til samvittigheden over at såre et andet menneske, vendte hun igen tilbage til, at hun ikke følte, at hun havde andre muligheder.

"Jeg følte jo ikke, at jeg havde noget andet valg. Der var ikke noget andet valg," siger hun.

"Hvad har jeg egentlig gang i?"

Det er ikke mange år siden, at den 22-årige Tabita valgte at forlade religionen. Hu har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, hvordan ægteskabelige problemer fik hende til at flytte på kollegium, og hvordan hun derefter begyndte at overveje at forlade sin tro.

Den endelig beslutning blev dog truffet, da hun stod ved en sø, og stillede sig selv spørgsmålet, hvad det egentlig var, hun havde gang i.

"En dag stod jeg ved en sø, og tænkte ’Hvad har jeg egentligt gang i?’. Det var som om, at så gik det op for mig, at livet var meget større end én religion," fortæller reality-deltageren.

Tabita Thingaard er i øjeblikket aktuel i realityprogrammet 'Ex on the beach' der sendes hos Discovery Network.