Amalie blev låst inde af italiensk elsker: Hans eks kom ind i huset

Skrevet af Henrik R

25/04/2019
Damerne er enige i, at de italienske mænd har en helt speciel udstråling, men Jackie og Amalie har begge haft oplevelser, der alligevel har skræmt dem lidt.

Dagens topnyheder

Der er fuld fart over feltet i aftenens afsnit af Forsidefruerne, hvor Jannie, Jackie og Amalie sidder og diskutere Amalies sexliv. Jannie mener, at hvis Amalie ikke snart kommer ud og får noget, så vil hun ende med at gro sammen.

Amalie er dog selv lidt mere tilbageholden, da hun helst vil finde den helt rette, når hun har datteren Josefine. Snakken falder hurtigt over på tidligere partnere, hvor det især er de italienske mænd der bliver talt positivt om, lige indtil Jackie fortæller, at man skal passe på med de italienere.

”Amalie de er så dramatiske. Jeg var på et tidspunkt kærester med en, og det var så dramatisk. Jeg blev på et tidspunkt låst inde i et helt døgn, hvor jeg ikke kunne komme ud, fordi at han synes ’You drink to much, you do this and that’, så det var meget voldsomt, og han var meget aggressiv,” fortæller Jackie til Amalie, inden Amalie fortæller om sin oplevelse med en italiensk elsker.

”Jeg har været sammen med en. Han har låst mig inde. Men det var fordi, at hans ekskæreste kom ind i huset, så blev jeg først lukket ud igen to timer efter,” lyder det fra Amalie.

Ved siden af sidder en forholdsvis rystet Jannie Ree, der fortæller til kameraet, at hun aldrig har haft en italiensk kæreste, og det skal hun da bestemt heller ikke have.

”Hvad er det jeg udstråler?”

Amalie fortæller i starten af samtalen, at hun har været på en enkelt kaffedate, men at det ikke blev til noget. Derudover fortæller hun også, at hun får masser af beskeder, men det er ikke lige noget, der falder i hendes smag.

Det er dog ikke selve indholdet af beskeder, som Amalie er kritisk overfor.

”De mænd der skriver til mig, der tænker jeg bare, hvad er det jeg udstråler? Hvad tror de selv?”, lyder det fra Amalie.

”Hvad skriver de da?”,

”Det er ikke noget med, hvad de skriver, det er hvordan de ser ud,” lyder det fra en tydeligt kræsen Amalie.

Hvad der ellers sker i aftenens afsnit af Forsidefruerne, kan du se klokken 21:00 på TV3.