Anne Louise Hassing taler ud om brud

Skrevet af Henrik R

21/09/2021
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Badehotellet-stjernen afslører at hun er gået hen og blevet single. Dermed danner hun ikke længere par med Lars Henrik Lundsgaard.

Mest læste i dag

Anne Louise Hassing er især kendt for sin rolle som Fru Madsen i 'Badehotellet'.

Derudover har hun også spillet med i blandt andet 'Krøniken', 'Idioter' og 'Kærlighedens smerte'.

Privat er hun mor til 17-årige Mingus og i "et forhold med sig selv". Sådan beskriver Anne Louise Hassing nemlig sin civilstatus - hun bryder sig nemlig ikke om ordet "single".

"Lars og jeg besluttede i foråret at gå hver til sit, men jeg bryder mig ikke om ordet 'single', for det står i modsætning til 'i forhold', som om der er noget galt med en, hvis man er single. Som om det er mærkeligt, at man kan vælge det selv. Men jeg har valgt at være i forhold til mig selv," fortæller hun til B.T. 

I store dele af hendes liv har hun været i et parforhold - og det trængte hun nu til, ikke at være længere. 

"Jeg har brug for en fase i mit liv, hvor jeg ikke skal forholde mig til en partner. Det har jeg skullet rigtig store dele af mit liv. Jeg er sådan en, hvor parforholdet kommer til at fylde meget. Når jeg er i forhold, kommer jeg hurtigt til at projicere alting over på min partner,« siger hun og citerer psykolog og parterapeut Jytte Vikkelsøe for at sige: '10 procent af det, der sker mellem dig og din partner, handler om din partner. 90 procent handler om dig," lyder det.

"Sindssygt hårdt"

Der har da også været nok at se til for den 54-årige skuespiller. 

Hun er lige nu aktuel i Discovery+ serien '12 uger i helvede' - og det har ikke været en dans på roser.

Seks kendte danskere har sagt ja til at deltage i programmet, hvor de i 12 uger bliver presset til det yderste - og det må man sige, at Anne Louise Hassing har været. 

"Det var så sindssygt hårdt, særligt i starten, hvor man skulle lære at måle og veje alt, det var fuldstændig crazy," fortæller Anne Louise Hassing blandt andet om forløbet. 

Hun fortæller også, at hun er glad for, at hun ikke også havde andre optagelser i den periode. Dog har det gjort en stor forskel for hende og selvom optagelserne er slut, så holder hun fast i flere vaner med træning og kost. 

I øjeblikket er hun i gang med optagelserne til Badehotellets 9. sæson, der kommer til næste år.