Camilla Framnes har smidt 75 kilo: Nu viser hun resultatet efter vild operation

Skrevet af Ane Sørensen

03/11/2017
Foto: Discovery/Krestine Havemann
Foto: Discovery/Krestine Havemann
I næste uges afsnit af De unge mødre viser Camilla Framnes sin mave frem efter en voldsom operation.

Dagens topnyheder

Camilla Framnes, som er kendt fra den populære realityserie De unge mødre, var sidste år igennem en operation, hvor hun fik fjernet en masse løs hud fra sin mave.

Efter et massivt vægttab på i alt 75 kilo havde den unge mor nemlig en masse overflødigt skind på maven, som gav hende store gener.

I næste uges afsnit af De unge mødre får seerne det første glimt af resultatet:

- Jeg har faktisk fået en flad mave. Det er simpelthen for vildt. Jeg er så tilfreds. Det er mere, end jeg nogensinde har turdet håbe på. Jeg er så ovenud lykkelig for den her beslutning, lyder det fra Camilla Framnes.

Selvom Camilla Framnes er begejstret for resultatet, var det dog en smertefuld omgang, hun var igennem i forbindelse med den store operation: 

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det gør skide nas. Lige nu kan det hele godt virke lidt håbløst og langsomt og lidt hårdt bare at skulle ligge her og vente på, at det heler og alt bliver godt, siger Camilla Framnes.

- Men jeg er så glad for, at jeg har gjort det her for mig selv, fordi jeg bare ved, at det her kommer til at tage en kæmpe hæmsko for mig, og det gør mig virkelig glad.

Camilla Framnes fik fjernet 750 gram hud under operationen, der gik fuldstændig efter planen:

- Jeg vågnede op og var bare ovenud glad og lykkelig. Kirurgen kom ind lige efter maveskindsoperationen og kunne fortælle, at alt var gået så godt, fortalte Camilla Framnes kort efter indgrebet på sin blog.

Du kan se flere billeder af resultatet på Camilla Framnes’ blog lige her

Se Camilla Framnes’ nye mave i klippet lige herunder og resten af afsnittet, når Kanal 4 sender De unge mødre på tirsdag klokken 20.00.