Chok for Sanne Salomonsen: Kørt ned for øjnene af sit barnebarn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

29/08/2018
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Juli har bestemt ikke været en god måned for den populære sangerinde.

Mest læste i dag

Mens Sanne Salomonsen går og glæder sig til være en del af DRs nye programsatsning 'LIVE! - Danmarks nye live-artist’, der sendes til efteråret, så har sangerinden henover sommeren været udsat for to grimme episoden, der gjorde hende sengeliggende det meste af juli. Det skriver Her&Nu.

Først var ‘Danmarks rockmamma’ så uheldig at forstue den ene tå, hvilket betød, at hun måtte aflyse en række koncerter i juli, og siden fulgte en chokerende oplevelse, da hun var taget på indkøbstur i Hornbæk med sit barnebarn Mingus.

Til ugebladet fortæller Sanne Salomonsen, at en vanvidsbilist pludselig var dukket op og var tæt på at køre en cyklist ned. For at undvige måtte cyklisten køre op på fortorvet, og her bragede han ind i den kendte sangerinde, der gik sammen med sit barnebarn.

- Jeg blev væltet omkuld og fik skrammer på knæ og albuer. Og da jeg i forvejen ikke kunne gå særlig godt, ja, så blev jeg endnu mere ukampdygtig. Mingus slap for skader og bilisten kørte bare videre. Desværre nåede vi ikke at læse nummerpladen på flugtbilisten til en anmeldelse hos politiet, fortæller hun til Her&Nu.

Det voldomme uheld - kombineret med den dårlige tå - betød, at den tidligere X Facor-dommer måtte været sengeliggende det meste af juli.

Heldigvis har Sanne Salomonsen valgt at se på det fra den lyse side.

- Så jeg har været ude af spillet i hele juli, men det gjorde egentlig ikke noget, for vejret var jo så fint, så tiden blev brugt til at få orden i boligen i Gilleleje, forklarer hun til ugebladet.

Sanne Salomonsen har det heldigvis fint i dag, og de to uheld kommer ikke til at påvirke hverken hendes kommende koncerter eller hendes medvirken i 'LIVE! - Danmarks nye live-artist’, der er DRs erstatning for X Factor.

I 2019 drager sangerinden i øvrigt på en længe ventet turné sammen med Lis Sørensen og Anne Linnet i forbindelse med touren 'Anne, Sanne og Lis'.