Christopher og Cecilie er blevet forældre: Nu afsløres navnet

Skrevet af Julie Møller

15/03/2021
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Nu afslører Cecilie Haugaard navnet på parrets barn.

Dagens topnyheder

Den 20. februar blev sangeren Christopher og tv-vært og model Cecilie Haugaard forældre til en pige.

Nu afslører Cecilie Haugaard, at parret har fundet et navn til den lille pige. Det gør hun i sit seneste opslag på Instagram, hvor det er kommet frem, at den lille pige skal hedde Noelle Nissen Haugaard.

Dertil har det populære par et par søde kælenavne.

Parret mødte hinanden tilbage i 2014, og de blev gift i sommeren 2019. Nu er de blevet forældre. Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.

“Aka. Julenissen, Lilleprut, Bumler, Noey, Noelse, Basse, Minimouse, Susdelle og Lykkepillen,” skriver Cecilie Haugaard i opslaget, som du kan se herunder.

Foto: Instagram.

Skreg af glæde

Det kom bag på Cecilie Haugaard, at hun var gravid. Til at starte med troede hun, at svagheden og kvalmen i kroppen var på grund af corona. Men coronatesten viste negativ. Til gengæld var graviditetstesten, hun valgte at tage efterfølgende, positiv. 

“Vi skreg begge to af glæde, da vi så den positive test. Vi fik virkelig lyst til at råbe det ud til hele verden,” har Cecilie Haugaard fortalt til mediet To The Moon, Baby.

Forældre for første gang

Det er parrets første barn. De to mødte hinanden tilbage i 2014, og de blev gift i sommeren 2019, hvor brylluppet blev holdt på Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje, hvor omkring 100 var inviteret med til vielsen, og cirka 60 var med til fest om aftenen. 

Selvom Christopher er vant til at stå foran tusindvis af skrigende fans og optræde, så har han ikke lagt skjul på, at rollen som far godt kan gøre ham bange og usikker.

“Jeg føler mig sårbar, og jeg er ligeledes spændt og rædselsslagen. Det er et helt nyt level af bekymringer og ansvar. Og det holder nok stik, at man ikke ved, hvad det vil sige at blive forældre, før man står midt i det,” forklarede Christopher han til P4 ifølge Her & Nu tilbage i januar.