Dansk musiker fortæller ærligt: “Jeg kan ikke få børn på naturlig vis”

Skrevet af Julie Møller

13/07/2021
Foto: Viaplay/Anthon Unger.
Foto: Viaplay/Anthon Unger.
Ønsket om at få børn er til stede, men det kommer ikke til at ske på naturlig vis, fortæller Lucy Love.

Mest læste i dag

Lige nu kan seere opleve rapperen og musikeren Lucy Love, født Lucy Siame, i Viaplay-programmet ‘Syng min sang’.

I programmet skiftes fire musikere til at besøge hinandens hjem og fortolke hinandens største hits. Den musiker, der skaber flest overraskende fortolkninger, får, når ugen er omme, 10.000 kroner til et velgørende formål efter eget valg. Lina Rafn, Anya, Chief One og Thomas Buttenschøn er nogle af de musikere, der tidligere medvirket i programmet.

I denne uge er det Wafande, Søren Sko, Fallulah og Lucy Love, der stimler sammen og fortolker hinandens musik. 

I denne uge er det Wafande, Lucy Love, Søren Sko og Fallulah, der stimler sammen og fortolker hinandens musik. Foto: Viaplay/Anthon Unger.

"Jeg har det i en svær grad"

Der er også tid til samtaler i programmet, og i et klip fortæller Lucy Love ærligt, at hun ikke kan få børn på naturligvis.

“Jeg har noget, der hedder endometriose, som er super almindelig,” forklarer hun og uddyber, at det gør det svært at blive gravid. 

30-40 procent af kvinderne med endometriose har problemer med at blive gravide. Man kender ikke årsagen til barnløshed ved endometriose, men en forklaring kan være et "ugunstigt" miljø i bækkenet, hvor befrugtningen af ægget sker. Eller at arvæv som resultat af endometriose kan aflukke æggelederne, skriver Sundhed.dk. 

“Man kan have det i en mild grad og man kan have det i en svær grad. Jeg har det i en svær grad,” fortæller Lucy Love ærligt og uddyber, at en graviditet kun kan lade sig gøre ved hjælp af reagensglasbehandling.

“Nu er jeg jo 35 år, så det skal være snart, hvis det skal ske,” siger Lucy Love, der håber, at der kommer en baby i fremtiden.