Deltager langer ud efter Blachman

Skrevet af Henrik R

22/03/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En kommentar fra Thomas Blachman faldt den tidligere deltager Hiba Chehade for brystet.

Dagens topnyheder

Selvom mange vil mene, at Thomas Blachman er blevet lidt mere blød om hjertet i løbet af de seneste år, så kan han stadig formå at pisse nogle folk af.

Denne gang er det den tidligere deltager, Hiba Chehade, der blev stemt ud som den første deltager i det andet X Factor liveshow i år.

En kommentar fra Thomas Blachman faldt hende nemlig for brystet, og hun valgte derfor at gribe til tasterne på de sociale medier.

Da afgørelsen i det fjerde liveshow skulle falde i fredags, valgte Thomas Blachman nemlig at sige, at Martin Jensens deltagere havde været højrøvede.

“Jeg kunne lade være med at tænke over Blachmans kommentar om, at Vilson eller nogle af os andre var ”højrøvet”. Det er fandme noget vrøvl, undskyld mit sprog,” lyder det fra X Factor-sangeren i et opslag på Instagram, der fortsættes:

“Man er ikke højrøvet, fordi man tror på sig selv. Tro på dig selv, elsk dig selv og vær stolt af dig selv,” lyder det fra Hiba.

Hibas meddeltager, Vilson, endte med at trække det korteste strå, da han blev stemt ud til fordel for Oh Lands solist Solveig.

Det betyder, at Martin Jensen blot har en deltager tilbage i dette års X Factor, nemlig Dan Laursen.
Thomas Blachman har to deltagere tilbage i form af Simon og Marcus samt The Kubrix, mens Oh Land har alle solister tilbage. Lucca, Solveig og Nikoline Steen Kristensen.

Du kan se Vilsons optræden fra i fredags herunder:

Vilson røg ud til Solveig, som leverede denne sang i fredags.