Efter 4 år er det slut for Mads Langer

Skrevet af Julie Møller

06/09/2021
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.
Nu er det et farvel til Valby efter fire år.

Mest læste i dag

Det har været lidt af et boligår for musikeren Mads Langer: I foråret købte han en pragtvilla i den dyre liebhaverforstad Hellerup - og nu viser oplysninger fra tinglysingen, at det også er lykkedes sangeren at komme af med sin villa i Valby, som han blot har ejet siden 2017.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Begge handler har været oppe i den helt høje priskaliber: Salget af Langers nu tidligere hjemadresse, der er blevet solgt udenom det offentlige marked, har nemlig indbragt intet mindre end 34,5 millioner kroner.

Selv købte Mads Langer adressen i Københavnbydelen i efteråret 2017. Dengang betalte han 17 millioner kroner for at overtage nøglerne til den luksuriøse villa fra 1929 med ni værelser.

Foto: Per Lange/Ritzau Scanpix.

Langer og fruen Julie Lillelund står dog ikke uden tag over hovedet, i starten af september overtog de nemlig deres nye hjem i Hellerup - en villa fra 1910 med 300 kvadratmeter bolig og otte værelser. Ejendommen har Mads Langer givet 26 millioner kroner.

Vilde prisstigninger

Ligesom i resten af landet og særligt i hovedstaden er huspriserne i Valby steget siden 2017, hvor Mads Langer købte sit nu tidligere hjem - og i løbet af det seneste år er de nærmest eksploderet.

Lige nu koster en villa i Valby ifølge Boliga.dks udbudsdata i gennemsnit 53.300 kroner pr. kvadratmeter, hvor husene i området tilbage i 2017 var til salg for lidt mere en 37.700 kroner pr. kvadratmeter. Det svarer til en prisstigning på over 40 procent på ikke engang fire år.

Mads Langer kan dog glæde sig over, at inkassere en kvadratmeterpris noget over gennemsnittet for sin Valby-villa: De nye ejere - som netop har overtaget hjemmet - har nemlig betalt over 122.300 kroner for hver af de 282 kvadratmeter bolig.

Se husets tidligere salgsopstilling her