Da den danske kongefamilie skulle tage imod det belgiske statsbesøg i marts måned, så manglede der et yderst prominent medlem af familien.
Prins Henrik havde nemlig meldt afbud i sidste øjeblik, og var i stedet taget et fly til sydens varme, imens resten af det danske kongehus knoklede.
Men når Dronning Margrethe i dag kan fejre sin 77-års fødselsdag, så vil prins Henrik være at finde ved hendes side på Marselisborg Slot i Aarhus, skriver BT.
82-årige prins Henrik deltog også i prins Felix’ konfirmation for få uger siden, og det er et klart tegn på, at prinsen har opgivet sine officielle pligter, men deltager i familiens private arrangementer.
- Siden sin selvpensionering har prins Henrik helt konsekvent holdt fast ved, at han ikke længere er prinsgemal. Han vil stadig godt være ægtemand, familiefar og bedstefar, men han holder sig langt væk fra de situationer, hvor han er statist i den kongelige familie til de officielle begivenheder, siger kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen til BT.
Tidligere har prinsen dog tidligere til stor mystik meldt afbud til dronningens fødselsdag, senest for to år siden, hvor han meldte afbud til Dronning Margrethes 75-års fødselsdag.