Efter skilsmissen fra Bubber: Nu taler Christina Ibsen ud

Skrevet af Julie Møller

22/04/2021
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
“Jeg stod stille i kviksand og blev trukket længere og længere ned,” fortæller Christina Ibsen om tiden efter skilsmissen.

Dagens topnyheder

“Jeg tror, jeg var i chok.”

Sådan forklarer Christina Ibsen om tiden efter skilsmissen fra Bubber. Hun gennemgik en offentlig skilsmisse, som skete efter Bubber havde en affære med en kvinde, som Christina Ibsen også kender.

“Jeg oplevede en sorg, der var så stor, som jeg ikke troede, jeg kunne opleve. Jeg stod stille i kviksand og blev trukket længere og længere ned,” fortalte Christina Ibsen, da hun onsdag aften gæstede DR-programmet Aftenshowet.

“Bubber skal skilles fra sin kone gennem 28 år. Samtidig venter han barn med en anden kvinde.”

Sådan skrev B.T i slutningen af 2019.

Det var en stor sorg, som Christina Ibsen stod med, og det blev ikke lettere af coronaepidemien. Der var ingen steder at flygte hen, og da en veninde spirede ideen om en podcast, og så gik hun i gang. 

Når livet tager en drejning

I Podimo-podcasten “For altid forandret” snakker Christina Ibsen med mennesker, der - ligesom hende - har været udsat for en skelsættende hændelse. 

Hvordan kommer man videre? Hvordan skal jeg nogensinde tilgive det her? Hvordan skal jeg nogensinde blive glad igen?

Det var nogle af de spørgsmål, der fløj rundt i hovedet på Christina Ibsen, og som hun forsøger at finde svar på gennem samtalerne. Samtidig håber hun, at podcasten kan hjælpe andre i den samme situation. 

“Jeg håber, jeg kan lave en lille smule larm for at det er okay at vise sin sårbarhed. Det er okay at være sig selv, der hvor man er,” forklarer hun. 

I dag har Christina Ibsen fundet kærligheden igen og har en kæreste. 

“Jeg synes, jeg begynder at mærke, at jeg godt kan tage imod det forår, der er på vej. Det kunne jeg ikke sidste år. Jeg tror slet ikke, jeg opdagede, det var sommer,” fortæller hun til Avisen.dk.