Fie Laursen afslører snyd: 'Jeg har aldrig indrømmet det før'

Vejen til succes har ikke været helt ren for den 21-årige blogger.

​Fie Laursens vej til succes er ikke sket helt uden brug af økonomiske hjælpemidler. I længere tid har realitystjernen snydt sig til succes.

Den populære realityblogger Fie Laursen indrømmer, at hun har købt sig til flere af sine følgere på de sociale medier.

Rigtig mange danskere kender til bloggerens liv og foretagender. Hele 98.000 følger nemlig Fie Laursen på Facebook, mens 245.000 ser med, når realitystjernen lægger billeder og videoer op af hendes kuriøse liv på Instagram.

Nu indrømmer hun dog, at hun har snydt sig til succesen. For år tilbage betalte hun folk for, at de ville følge hende:

Læs også

Vil du have et pænere smil? Ny forskning afslører at kokosolie bleger din tænder

- I 2015 var der sådan en app, “Buy Followers” eller sådan noget. Jeg tror måske, at jeg købte 5.000 followers. Jeg fik ikke noget ud af det, for de likede ikke mine billeder. Det var bare for at se sej ud. Men lige pludselig blev de bare fjernet. Jeg tror, det var Instagram, der gjorde det. Folk var sådan der: “Hvorfor mister du så mange følgere?” Det var lidt akavet. Jeg har faktisk aldrig indrømmet det før, fortæller Fie Laursen til Vice.

Indrømmelserne stopper dog ikke her. I lang tid redigerede bloggeren nemlig sine billeder for at fremstå bedre:

Læs også

Gustav jubler over nyt forhold: Han tilfredsstiller mig på alle punkter

- Jeg plejede at redigere dem rigtig, rigtig meget. Der var nogen, der skulle have sagt det til mig, at det ikke så godt ud. Altså en stolpe bag mig blev pludselig helt skæv, fordi jeg bare gik amok i photoshop. Jeg var ikke engang tyk, men det var jo også bare en usikkerhed, ikke? Nu ved jeg godt, at man ikke behøver at være perfekt, så nu redigerer jeg dem ikke. Det er bare sådan, jeg ser ud, fortæller hun.

Fie Laursen blev første gang kendt tilbage i 2012, hvor hun i en YouTube-video fortalte, at hun blev mobbet. Siden har hun oprettet sin blog, udgivet musik og en bog, samt kreeret en smykkekollektion.

Læs også: Mascha Vang tilstår: Jeg lyver for min datter

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip