Fie Laursen reagerer på incest-rygter

Skrevet af Henrik R

18/02/2021
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Fie Laursen har taget en pause fra TikTok og Instagram, og nu fokuserer hun udelukkende på sin Onlyfans-profil, mens en advokat er sat på sagen i forhold til incest-rygter.

Dagens topnyheder

Hvis du har undret dig over, at der ikke er kommet nyt fra Fie Laursen på de sociale medier Instagram eller TikTok i noget tid, så er der en ganske god forklaring på det.

Reality-personligheden har nemlig valgt at tage en pause fra begge, da hun igen skal forholde sig til nye ubehagelige rygter.

Længe har der nemlig været diverse rygter mod Fie Laursen, at hun har haft incest med sin bror Boris, og nu tager hun fat i de rygter i et interview med Se&Hør.

“Der begyndte at køre rigtig mange incestrygter om mig og Boris, efter Mathias (Hougaard red.) lavede en video. Så jeg kunne ikke lægge en video på TikTok, uden folk skrev, at jeg bollede min bror," lyder det fra Fie Laursen, der fortsætter:

"Det er bare hårdt at læse, og det har jeg ikke lyst til at kigge på, fordi så bliver jeg deprimeret og begynder at tænke grimme ting om mig selv. Det, føler jeg, at jeg er for god til,” fortæller Fie Laursen til mediet.

Hun fortæller også, at både hende og Boris’ advokater er sat på sagen mod deres tidligere ven.

Mens Fie Laursen har taget en pause fra Instagram og TikTok, så holder hun fortsat sin Onlyfans-profil åben. Det er denne hun dedikerer sin tid til, da folk - ifølge Fie Laursen - altid er positive derinde.

Det er ikke længe siden, at DR 1 udsendte en dokumentar om Fie Laursen. Her har de fulgt hende i en længere periode, du har mulighed for at se den lige her: Se Fie Laursens dokumentar