Først sprang Geggo fra: Nu vil Linse og Mopper heller ikke være med længere

Skrevet af Christina Ledertoug

22/09/2016
Linse og mor Ann fra Familien fra Bryggen.
Linse og mor Ann fra Familien fra Bryggen.
På sin blog meldte Geggo i weekenden ud, at hun ikke havde lyst til at være med i en bog om de tre kvinder fra 'Familien fra Bryggen'. Nu springer Linse og Mopper også fra det store bogprojekt.

Mest læste i dag

Hvis du havde gået og glædet dig til at læse bogen om Linse, Mopper og Geggo, så bliver du slemt skuffet, for bogen om de tre kvinder fra Bryggen er nu lagt i graven. Det skriver SE og HØR.

Det sker i kølvandet på, at de alle tre er sprunget fra det store bogprojekt.

Det på trods af, at de tre damer gennem de sidste mange måneder, er blevet interviewet af forfatteren Michael Holbech, der næsten var færdig med bogen.

- Jeg har det svært med at lave bogen uden Geggo. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden med Mopper. Så det har jeg det lidt stramt med, fortæller Linse til SE og HØR.

Geggo havde ellers sagt, at de to andre skulle lave bogen færdig, men det mener Linse ikke, er en holdbar løsning.

Det vil nemlig ifølge Linse kræve, at der er meget, som skal laves om, fordi Geggo er med i det fleste samtaler.

- Så som det er lige nu, kommer bogen ikke, men lad os nu se. Det kan være der sker et eller andet. Den er ikke 100 procent afskrevet, siger Linse.

Hun fortæller også i interviewet, at forlaget ikke blev så glade for familiens beslutning, men at hun ikke forventer en regning fra dem.

- Det er skide ærgerligt for det er en virkelig sjov bog og Mopper brillerer. Det er så fantastisk. Selvom det er vores egne ord og samtaler, så får forfatteren Michael det ned lige præcis som det er, så folk føler de sidder ved spisebordet sammen med os, lyder det fra Linse.