Forlovelses-chok: Christopher har friet til kæresten

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/09/2018
Den kendte sanger er blevet forlovet med sin kæreste Cecilie Haugaard.

Mest læste i dag

Det blev et ja!

Søndag valgte Danmarks pop-darlig, Christopher Lund Nissen, at gå på knæ for sin kæreste, modellen Cecilie Haugaard.

Det afslører den kommende fru Christopher selv på sin Instagram-profil, hvor hun mandag har lagt et billede op af det lykkelige par med teksten:

- I aftens var den bedste aften i mit liv! Det største ja, jeg nogensinde har sagt, står der i teksten, mens de to nyforlovede ses i kærlig omfavnelse på en sommerhusterrasse i Tisvilde.

På billedet kan man også ane den store forlovelsesring, som succes-sangeren har foræret Cecilie Haugaard, der er uddannet cand. merc. (psyk.) fra CBS, men som arbejder som fuldtidsmodel hos Scoop Models.

Parret har været kærester siden 2014, og sidste år valgte de sammen at købe en lejlighed på Christianshavn i København. Den 169 kvadratmeter store tredjesals lejlighed, der blandt andet har privat solterrasse, kostede hele 11,9 millioner.

Nu har parret så taget et endnu større skridt i deres forhold - sikkert til stor beklagelse for mange forelskede piger landet over, der lig til det sidste havde håbet på, at de havde en chance hos popprinsen med proptrækkerkrøllerne.

Du kan se Cecilie Haugaard opslag herunder:

Læs også

Ordklasser - Her får du en kort, skematisk oversigt over ordklasser på dansk og latin, en kort sammenfatning af de forskellige ordklassers egenskaber, nogle eksempler på ord i ordklassen samt regler for hvordan ordklassens ord bøjes, hvis de bøjes.

Alletiders kogebog - Her finder du de mest populære opskrifter på Alletiders Kogebog. Vi prøver altid at bringe de bedste retter og altid på jagt efter nye spændende madopskrifter.

AM PM - Hvad betyder AM PM og hvordan bruger jeg det rigtige klokkeslæt? Er der en AM PM huskeregel? Find svaret her.