Geggo og Cengiz afslører: Nye tiltag i 'Stjerne Boksning'

Skrevet af Mathias Nielsen

24/06/2022
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Der vil være ændringer til det kommende event.

Mest læste i dag

I 2019 så eventet ‘Stjerne Boksning’ for første gang dagens lys. Personerne bag er Geggo og Cengiz, som de fleste formentlig kender fra TV 3’s helt store realityhit, ‘Familien fra Bryggen’.

Som navnet antyder, så er det et event, hvor kendte mennesker møder hinanden til en kamp i bokseringen.

Coronavirus har ikke overraskende også haft sat en kæp i hjulet for eventet, men i år skulle det gerne lade sig gøre.

27. august bliver Brøndby Hallen således omdannet til boksestævne, og årets deltagere er da også kommet på plads. I år vil man blandt andet kunne se deltagere som Lenny Pihl, Amanda Sascha, Mads Gottlieb og mange andre.

Foto: Instagram

Til dette års event vil der dog også være ændringer i forhold til tidligere.

Ifølge Cengiz har de fundet på noget unikt, hvor ingen har lavet noget lignende af før, men trods af to velafviklede stævner hidtil, er parrets ambitioner for projektet ikke i mål endnu

– Vi er overhovedet ikke på toppen endnu, men vi sigter efter det. Jeg føler, der er meget at arbejde på. ‘Stjerne Boksning’ kan gøres bedre, man lærer hvert år af de fejl, der nu er. Man kan altid gøre det bedre, og man skal sigte efter at gøre det bedre og tage nogle chancer. Man skal passe på med at stå stille, fordi det fungerer. For det kan sagtens gøres bedre, fortæller Cengiz til HER&NU og fortsætter:

– Vi har optimeret på vores pay-per-view del, vi har optimeret vores lyddel, vi har fået dobbelt så mange mennesker ind, og vi får vores egen app, hvor man kan se det på. Så vi prøver hvert år at bruge det overskud, der er, på at gøre det bedre i stedet for at trække det ud til egen lomme.

Hvor meget det koster at afvikle det store event er ikke offentliggjort. Dog fortæller parret, at “det koster dem rigtig meget af afholde”.