Geggo taler ud om hård opvækst: "Jeg tror, det er en form for traume"

Skrevet af Mathias Nielsen

24/11/2022
Foto: Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Ritzau Scanpix
Stephanie "Geggo" Karma Salvarli har ikke haft en nem opvækst, hvilket stadig præger hende i dag.

Mest læste i dag

Stephanie "Geggo" Karma Salvarli lever et forholdsvist normalt liv. To børn, gift med Cengiz og netop købt hus på Amager, hvilket har været en stor drøm for parret i mange år.

Ganske vist er parret en del af det kendte Danmark, men livet i villaen minder vist ret meget om det liv, som de fleste danskere lever.

Sådan har det dog ikke altid været. Geggos opvækst var nemlig noget anderledes end de flestes. Det snakkker parret om i podcasten ‘Geggo & Cengiz – Helt ærligt’, hvor man ofte kommer tæt på parret.

I denne uges afsnit falder snakken på parrets nye hus på Amager, hvilket sætter gang i tankerne hos Geggo. I sin egen barndom nåede hun at bo over 30 forskellige steder og har haft intet mindre end 11 skoleskift.

– Jeg snakker ikke så meget om flytninger, måske fordi jeg altid har haft en tendens til at romantisere min barndom lidt. Nu bliver det lidt dybt. Men jeg har altd været sådan lidt “Nej nej, det var hyggeligt, vi flyttede bare, det gjorde ikke noget, og det var også sjovt at bo nye steder” Men når man tænker tilbage nu har det jo ikke været så fedt, fortæller Geggo og fortsætter:

– Det er så langt ude, og det har jeg også altid været sådan lidt “Det var meget sjovt at prøve”, men det var jo ikke sjovt. Det var kaotisk. Det har jo været alt andet, end det  jeg gerne vil give mine børn, og der synes jeg også, jeg formår at bryde den sociale arv.

Hendes drøm er at give sine børn en tryg opvækst, hvor de ikke skal flytte rundt, ligesom hun selv gjorde. Og selvom hun elsker sin mor Linse, så indrømmer hun også, at de to er meget forskellige som mennesker.

I modsætning til Geggo, så har Cengiz haft en meget stabil barndom, hvor han boede det samme sted og gik i den samme skole gennem hele sin opvækst.

Selvom det er ved at være nogle år siden at Geggo var barn, så sidder især én ting stadig i hende; madpakken.

– Jeg tror, det er en form for traume. Når man som jeg gik i folkeskole og ikke havde madpakke med, det havde jeg stort set aldrig, når jeg ikke var i plejefamilie. Og når man ikke havde madpakke med, så sagde læreren: “Er der nogen, der kan undvære en mad til Stephanie”.