Jackie Navarro taler ud om 'Forsidefruer': Jeg savner det

Skrevet af Mathias Nielsen

12/09/2022
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix
Influenceren fortæller nu, at hun savner at lave det ellers så populære tv-program med de andre forsidefruer.

Mest læste i dag

Jackie Navarro har i mange år været vant til at præstere foran et kamera. Hun har således været model i mange år, mens det også er blevet til tid i tv i form af deltagelse i det så populære ‘Forsidefruer’.

Det blev i starten af 2022 dog sat på pause på ubestemt tid, og det har Jackie da bestemt kunne mærkes. Da optagelserne til programmet kørte, fyldte det nemlig en del i hverdagen for Jackie.

– Jeg ville ønske, jeg kunne lave noget andet mere kreativt – udover det, jeg har i forvejen. Måske noget showbusiness. Nu har jeg lavet det i så mange år, så nu savner jeg det efter otte måneder, hvor der har været lidt stille, forklarer Jackie til HER&NU og Realityportalen.

Jackie ville gerne tilbage til tv, men hun arbejder også på andre idéer til at bruge sin tid på.

– Det kommer an på hvilket program. Men ja, jeg savner det. Jeg synes, vi havde nogle gode oplevelser sammen. Men ellers er jeg meget åben for en masse ting i den branche. Jeg synes, jeg kender til den efterhånden, fortæller Jackie.

Selvom der ikke er tv på programmet lige nu, så er der bestemt ikke stille i hverdagen.

I et opslag på Instagram fortæller Jackie om planer for den kommende uge, som både omfatter en tur til Jylland og se fodbold i Herning torsdag, arbejde en masse og ikke mindst en tur til Spanien, hvor der med Jackies egne ord skal laves “business and pleasure”.

Foto: Instagram