Jacob Haugaard kommer med chokerende detaljer: "Jeg har tit tænkt på at slå ham ihjel"

Skrevet af Henrik R

07/12/2021
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Nu åbner den 69-årige entertainer op om en mørk hemmelighed fra fortiden.

Mest læste i dag

Jacob Haugaard er et særdeles velkendt ansigt blandt danskerne. 

Senest har han deltaget i 'Vild med dans'. Men det er langt fra første gang han er på skærmen - og nu er han endnu en gang aktuel i et program.

Nemlig i dokumentaren 'Tosse-Jacob' der sendes på TV 2 Charlie på tirsdag kl. 20.45.

Det skriver SE & HØR

I dokumentaren fortæller Jacob Haugaard om en dyster fortid, med overgreb og senere et misbrug af både alkohol og stoffer.

Overgrebene fandt sted da han var barn og blev begået af en slægtning fra Færøerne. Jacob Haugaard var nemlig på Færøerne i tre måneder i en sommer uden sine forældre - og det var her, at den Færøske slægtning forgreb sig på ham. 

Afviste overgreb 

"Vi var deroppe i tre måneder uden mine forældre, så der havde han frit spil med mig. Så var jeg hans kæreste, kan man sige. Han voldtager mig ikke, men det er en form for petting hele tiden," fortæller han i dokumentaren. 

Dengang forsøgte Jacob Haugaard at fortælle sin mor om overgrebene, men det ville hun ikke høre tale om.

Det var desværre ikke 'kun' den ene gang, at det stod på - faktisk stod overgrebene på i mange år. Det sluttede da Jacob Haugaard blev 12 år - her synes slægtningen at han var blevet 'for gammel'. 

Overgrebene satte sine spor og den eller normalt muntre Jacob Haugaard fortæller, at han i mange år havde lyst til at tage sin overgrebsmand af dage.

"Jeg har tit tænkt på at slå ham ihjel. Det var et under, jeg ikke gjorde sådan noget," fortæller han om da han mange år senere konfronterede overgrebsmanden. 

Du kan se 'Tosse-Jacob' på TV 2 Charlie tirsdag kl. 20.45.