Jes Dorph lukker ned: Udelukker ikke dagpenge

Skrevet af Mathias Nielsen

25/12/2021
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix
Den tidligere TV 2-vært lukker sin virksomhed ned.

Dagens topnyheder

Jes Dorph-Petersen har haft nogle turbulente år. Først åbnede han op omkring et årelangt alkoholmisbrug, som kom sammen med en depression.

Derefter kom Dorp i stiv modvind i den offentlige debat omkring seksuelle krænkelser, også kaldet Me-too.

Det endte med at Dorph blev fyret fra TV 2.

Et sted, hvor Jes Dorph ellers havde tilbragt mange år som vært på både TV 2 Nyhederne og Go Aften redaktionen.

Efter TV 2 har han blandt andet forsøgt sig med en podcast, men i maj stiftede Dorph virksomheden Tankegods, hvor planen var at erhverve sig som ordstyrer, foredragsholder og pressemedarbejder.

Dette projekt er dog sat på pause, for Jes Dorph har valgt at lukke sin virksomhed ned.

Det bekræfter han over for Ekstra Bladet.

“Jeg har efter nogle hårde måneder besluttet at holde mig i fred og ro og lade være med at arbejde så meget og derved passe på mig selv og på min familie,” siger han.

Desuden er Jes blevet rådgivet til helt at lukke virksomheden af sin revisor, da det så giver mulighed for at gå på dagpenge, skulle det blive nødvendigt.

Dorp siger, at han ikke finder det skamfuldt at være på dagpenge.

Han er ikke økonomisk truet lige nu og beslutningen er ikke forbundet til dette.

Dorph håber dog på  at kunne genoptage arbejdet igen i 2022.

“I løbet af 2022 vil jeg håbe, at jeg er frisk igen til at arbejde. Men lige nu skal der være fred og ro omkring mig, for jeg bliver meget hurtigt stresset og træt, men jeg er bare ikke et sted lige nu, hvor jeg skal gå og spille supermand. Jeg skal i stedet fokusere på at gå ture, læse bøger og passe på mine nærmeste og mig selv, og så håber jeg da også, der bliver plads til at holde nogle foredrag,” siger han.