Jørgen Olsen afslører: Det er slut

Skrevet af Mathias Nielsen

30/05/2022
Pressefoto: Musikevent.dk
Pressefoto: Musikevent.dk
Jørgen Olsen afliver håbet.

Dagens topnyheder

Siden Brødrene Olsen i 2000 vandt Eurovision med “Smuk som et stjerneskud”, på engelsk “Fly on the Wings of Love”, har de to brødre været vidt omkring med deres store sangkatalog.

Den ene halvdel af duen, Niels “Noller” Olsen, døjer i øjeblikket med cancer. Derfor er de to brødre for tiden ikke på landevejen for at spille musik. Og nu er der nyt om fremtiden for den musikalske duo.

Fredag aften troppede en bevæget, men samtidig fattet Jørgen Olsen op på den røde løber til 'Let røven'-arrangementet i Det Kongelige Teater, hvor der sættes fokus på prostatakræft.

- Jeg vil gerne være med til at hjælpe. Jeg har også nogle venner, der måske skulle være gået til lægen noget før, sagde Jørgen Olsen og fortalte om sin bror til Ekstra Bladet:

- Han har det godt. Han er glad, og det er sådan, at han har fået at vide, at når der ikke er sket noget i hans lymfom så længe, som han har haft det, så kan han komme til at leve nogle flere år, ifølge statistikken”.

Jørgen Olsen blev desuden spurgt ind til, om der i fremtiden er nogen chance for, at duoen igen vil komme til at spille sammen.

Til det svarede Jørgen  “Nej, desværre. Han er jo stadig syg. Det kan ikke lade sig gøre på nogle måder”.

Det er han naturligvis ærgerlig over, men glæder sig dog samtidig over at Niels har det godt og er glad lige for øjeblikket.

I stedet for at ærgre sig, skal man se livet som en mulighed, lød det.