Justin Bieber ramt af alvorlig sygdom

Henrik Rothenbücher

256 uger siden

|

09/01/2020
Gossip
Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix
Justin Bieber har været nødsaget til at fortælle om sin seneste diagnose, efter at hans udseende blev kritiseret på sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den canadiske popstjerne Justin Bieber har fået masser af negative kommentarer om sit udseende på det seneste.

Derfor følte hitsangeren det nødvendigt at gå på de sociale medier, for at fortælle sine fans, at han er blevet ramt af en alvorlig sygdom, og faktisk kæmper med to sygdomme i øjeblikket.

Den 25-årige sanger er blevet diagnosticeret med den alvorlige sygdom borreliose, som man kan blive smittet med, hvis man bliver bidt af en flåt.

Derudover har popsangeren også kyssesyge, som han døjer med i øjeblikket.

“De har ikke indset, at jeg for nylig er blevet diagnosticeret med borreliose,” lyder det fra Justin Bieber på Instagram, der fortsætter:

“Derudover har jeg haft en slem omgang kyssesyge, som har påvirket min hud, hjerneaktivitet, energi og mit helbred,” fortæller han.

Foruden den alvorlig sygdom, er Bieber også blevet ramt af en omgang kyssesyge.

Så farlig er borreliose

Borreliose er også kendt som Lyme-sygdom og Borrelia, og det er en yderst farlig sygdom.

I værste fald kan smitten gå hen og gøre dig syg resten af livet, hvor du altså skal leve med livsvarige symptomer.

Smitten sker typisk, når mennesker bliver bidt af en flåt, og der er størst sandsynlighed for at blive smittet, hvis flåten har siddet og suget blod i mere end 24 timer.

De første symptomer vil typisk udspille sig 2 til 30 dage efter et flåtbid. Her vil man se et ringformet udslæt, som breder sig.

Man får som regel feber, bliver træt og får ondt i sit hovede og sin ryg.

Efter den første periode af sygdommen vil man pludselig kunne opleve mange forskellige symptomer. Det kan være hovedpine, ledsmerter, nedsat bevægelighed og almindelig sygdomsfølelse.

Den tredje fase af sygdommen optræder typisk måneder til et år efter, at man er blevet smittet. Det involverer symptomer i muskler, skelet, nervesystem og huden. Derudover kan man opleve ledsmerter, hukommelsestab, humørsvingninger, søvnforstyrrelser og hududslæt.

Har du den mindste mistanke om, at du skulle være blevet bidt af en flåt, så bør du tage til lægen med det samme.