Kendispar går fra hinanden efter 16 år

Skrevet af Mathias Madsen

13/01/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jasom Momoa og Lisa Bonet er gået fra hinanden efter mange års ægteskab.

Mest læste i dag

'Aquaman'-stjernen, Jason Momoa, og 'The Cosby Show'-skuespillerinden, Lisa Bonet, har kendt hinanden siden 2004, hvor de mødte hinanden på en jazzklub i Los Angeles. 

De to har siden haft et nært forhold, og i oktober 2017 blev de i al hemmelighed gift efter at have været kæreste i over et årti, og de to har altså været et par i mere end 15 år. Det skriver Unilad

Ægteskabet med Bonet var Momoas første af slagsen, mens Bonet før havde været gift med sangeren Leonard 'Lenny' Kravitz fra 1987 til 1993. 

42-årige Momoa og 54-årige Bonet har sammne en 13-årig søn, Nakoa-Wolf Manakauapo Namakaeha Momoa, og en 14-årig datter, Lola Iolani Momoa, og Bonet har yderlige datteren Zoë Kravitz, som er både skuespiller og sanger, sammen med sin eksmand. 

Bonet er ikke aktiv på de sociale medier, og det var derfor Momoa, som afslørede bruddet på Instagram til sine 16,6 millioner følgere. Her skrev han: "Vi har alle følt presset og ændringerne fra disse transformerende tider.... en revolution er på vej - og vores familie er ingen undtagelse... [...]."

Opslaget fortsætter: "Og således deler vi vores familienyheder, at vi skiller vores veje i ægteskabet. Vi deler ikke dette, fordi vi synes, det er af nyhedsværdi, men så vi kan gå videre med vores liv med værdighed og ærlighed. Kærligheden mellem os fortsætter og udvikler sig [...]."

Forholdet har ellers varet længe, og Momoa har tidligere forklaret, at Bonet altid har været hans drømmekvinde. "Lige siden jeg var omkring otte år gammel, og jeg så [Bonet] på TV, var jeg sådan: 'Mor, jeg vil have den der'. Jeg er sådan: 'Jeg vil 'stalke' dig resten af mit liv, og jeg vil få dig.'," udtalte han således i forbindelse med hans deltagelse i The Late Late Show i 2017. 

Han uddybede dengang: "Jeg fortalte hende det ikke, før vi havde to babyer, ellers ville jeg have været klam og mærkelig. Men ja, har bare altid haft lyst til at møde hende. Hun var en dronning, altid."