Landmanden Ruud er alene igen: Derfor gik vores forhold i stykker

Skrevet af Morten Larsen

15/11/2016
Ruud fra 'Landmand søger kærlighed' afslører, hvad der gik galt.

Mest læste i dag

Det er ikke uden risiko at sætte sit hjerte på spil i kærlighedens navn, da man kan ende med at blive såret, skuffet eller ligefrem få knust sit hjerte.

Dét kan den hollandsk fødte landmand Ruud Derks skrive under på.

Han blev tidligere året landskendt i programmet 'Landmand søger kærlighed', hvor en række modige og kærlighedssøgende farmere stod frem på åben skærm i håbet om, at de ville finde den store kærlighed.

På fjernsynsskærmen slog gnister mellem den 22-årige landmand og deltageren Emma, men ved programmets afslutning stod det klart, at kærligheden ikke ville holde.

Der gik dog ikke længe, før landmanden igen blev ramt af amors pil.

En ny kærlighed dukkede op i skikkelse af 20-årige Malou, som han mødte i byen.

De to unge mennesker falsk pladask for hinanden, men nu er deres forhold blevet til fortid.

Det fortæller Ruud Derks til TV2.

 

Parret var uenige om, hvad et forhold indebærer.

- Jeg har min gård, som er en stor del af mit liv. Derfor bruger jeg meget tid der og har brug for én, der er selvstændig, siger den unge landmand til tv-kanalen.

Ovenpå to forliste forhold har Ruud Derks besluttet sig for, at han trænger til en pause fra kærligheden. L

- Lige nu siger jeg nej tak til kærligheden. Jeg er gået totalt død i det, forklarer han.

Landmanden vil nu koncentrere sig om livet på gården, men han har allerede en plan for, hvordan han næste gang vil gribe kærligheden an.

- Så skal jeg nok vælge en, som forstår, at jeg lever det liv her, siger han.