Lykkelige Janni Pedersen: Nu sker det

Skrevet af Julie Møller

05/07/2021
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix.
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix.
Det er en særlig tid for den populære tv-vært.

Mest læste i dag

Sommeren i år bliver lidt mere speciel end normalt for Janni Pedersen. Det er der flere årsager til.

Udover at hun sammen med ægtemanden Kim Faber netop nu er aktuel med deres tredje krimi, så er der også flere nye familiemedlemmer på vej.

Sidste år mistede Janni Pedersen og Kim Faber deres hund Bella, hvilket var en stor sorg og naturligvis også et stort savn. Men nu flytter der snart en ny beboer på fire ben ind i hjemmet - nemlig lille Donna. 

Donna er - ligesom Bella var - en beagle og kommer endda fra samme kennel som Bella. Nu går der ikke længe, før den lille hund er gammel nok til rykke ind hos Janni Pedersen. 

"Når vi får Donna hjem, skal hun lære København og Nørrebro at kende, ligesom hun skal med ud i vores kolonihavehus. Vi glæder os utroligt meget til at have et liv sammen med Donna, for vi har ventet så længe på det," lyder det fra Janni til BILLED-BLADET

Det er ikke kun Donna, som familien udvides med. Om lidt er der nemlig også et barnebarn mere på vej.

Kims søn Jon og hans kæreste Laura venter sig nemlig deres andet barn. Parret har allerede Ada på tre år, som nu kan se frem til at blive storesøster, det fortalte Janni tidligere i år. 

"Nu begynder beagle spam"

Tidligere i år "advarede" Janni Pedersen på sin Instagram-profil, at følgerne godt kan forvente en del billeder af Donna. 

"Advarsel: Nu begynder beagle spam fra Japis IG konto igen. Donna er født. Og vi har en ny lille beagle hvalp hos os om otte uger,"lød det til et billede af den nyfødte hundehvalp.