Mascha Vang kommer med glædelig nyhed: Så skete det

Skrevet af Julie Møller

31/05/2021
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.
"Det er altså hårdt," skriver Mascha Vang.

Dagens topnyheder

Tidligere på måneden afslørede influencer og blogger Mascha Vang, at der var kattekillinger på tegnebrættet.

De er nu ankommet. På Instagram fortæller hun, at katten Bella har fået unger.

“Bella er i dag blevet mor til 4 skønne killinger. To drenge og to piger,” starter hun og fortsætter: 

“Kl. 8 hoppede hun op i sengen, vækkede Troels og lagde sig ind til ham, hvor vandet gik. Hun valgte simpelthen ham!  Jo, det er lidt en konkurrence om likeability, nu hvor vi er misse-bedsteforældre. Bella var så dygtig, og alle spiser så fint. Vi har hejst flaget og skålet for familieforøgelsen,” skriver Mascha Vang til Instagram-opslaget, hvor hun også gør det klart, at de små katte ikke kan reserveres.

Ramt af nervøsitet

Mascha Vang lægger ikke skjul på, at hun har haft nerver på.

“Det er altså hårdt at være jordemoder og missemormor. Hold op hvor har jeg været nervøs,” skriver hun til en række billeder, hvor der blandt andet er placeret en drink på kattenes kasse. Om det er til at dulme nerverne på, melder Mascha Vang ikke ud.

Boom i katteforsikringer under corona

Mange danskere har brugt det seneste år under corona til at få sig et kæledyr. Og nu er det ikke bare hunden, men også menneskets "næstbedste ven" der bliver forsikret. Siden corona-nedlukningen i marts sidste år har danskerne købt næsten 70 pct. flere sygeforsikringer til katte end samme periode året før. 

Det viser en opgørelse fra forsikringsselskabet Topdanmark.

“Corona-nedlukningen har givet mange familier mulighed for få et kæledyr og tage sig godt af det nye familiemedlem, som særligt i starten kræver meget opmærksomhed. Vi oplever i øjeblikket en meget stor interesse for at sikre de nye kæledyr, hvis de skulle blive syge," siger Carsten Elmose, privatkundedirektør i Topdanmark.

Fra marts 2020 til marts 2021 er antallet af solgte sygeforsikringer til katte steget med 69 pct. sammenlignet med samme periode året før, lyder det fra forsikringsselskabet.